400
Side 338. Anm. til 23 Cap. Xt der ogfaa i Jydske Love I, 23 veb bygd forstaaes bet samme som Herred, er af Sammenhængen temmelig klart. - 343. Anm. til 36 Cap. Calonius, i hans Disfertat. de jure Servorum p. 42-43 Not., forklarer brytftock omtrent som Ihre, ved bona communia in unum collata, og udleder Ordets første Stavelse af at bryta, som i det Ungelfachfiffe ikke blot betyder at uddele, men og: at besidde (jvfr. Anchers famt. Skrift. II. 532 Not.) Til Beviis anføres Wäftgdth. L. Ärfd. B. 1 §. XV. Fl. 357 nm. til 38 Cap. I Gullandsloven Cap. 19 fynes mund at betyde en Tomme eller et lignende Maat, hvorefter Saarets Dybde udmaaltes, jvft. Schildeners Anmærkn. S. 192, men at den Sjellandske Lov ikke bruger Orbet munnæ i denne Betydning, viser hele Sammenhængen. 359. Anm. til 42 Cap. Ok æy fwa fyunt &c. For Rigtigheden af Oversættelsen A. taler dog Subermanna Lag Manhålg. B. V. Fl., hvor der tales om saaban Ende, at thet fynis iwir thwart thing.. Til Side 376 Anm. til 78 Cap. De Ord: at han giter æy meth en ög bortkommet har jeg overfat: at han ikke kan bringe det bort med een Sest; jeg har neppe truffet den rette Mening af Ordet ök; at öky i Jydske 2. II. 70 betyder det samme som vort nu brugelige g, er vist nok, og i Oversættelf. B. hedder det: ”at hand kand ej med et g bortkomme:" men da det ikke vel er muligt at læsse Tommer paa een Heft, er den Forklaring, som gives i Vid. Self. Ordb. voc. Nag No. 6, at ök her betyder det samme som Nagspand, d. e. et Par i Uag spændte Arbejdsdyr, jvfr. Ihre voc. ok, II., udentvivl rigtigere; saaledes synes ogfaa Stedet at være forstaaet i Oversættelsen A., naar det hedder: ”at man kand thet iche agge paa en Vognn.” Side 392. &. 24 Korn 1. Korn 392. nm. til 63 Cap. Dette Capitel findes dog i Oversættelsen A., men paa et Sted, hvor man ikke skulde ventet det, nemlig i Slutningen af Lovbogens sidste Capitel. Ordet Laugfluth er ikke oversat eller forklaret, derimod er Oversættelsen mærkelig fra Ordene: AEn bethes nokæer &c. ”Menn bedis nogenn fougib sig selff nogen gaffue thill haande, tha haffuer hand well macht till att threnge, (tvinge) besynderligenn Midsommersmanden til gaffue for schyldig fagh. Giffuer bonden kongens fougid innthet, tha ther (o: behover) hand och faa megit bißmindre hielpe hannem, naar hannem kommer nogenn fag paa hende; gier hand eller nogen annden Mand ikke kongens Reyse eller udbud fyllist, naar Ud. bud ehr aff Dannemarch, da ber hannem att bede derfor 111 Mark och ligeuel giore thennem fyldist.” Det første Punktum er neppe rigtig overfat, derimod er Oversættelsen af det sidste udentvivl rigtigere end den jeg har givet; jeg har overfeet, at Ordet wete her funde have Betydningen af at hjelpe, og det er især ved at tillægge Ordet denne Bemærkelse, at man kan bringe en passende Mening ud af dette Sted.
