XLII
revne, rimeligviis med den ovennævnte roeskildske Provst Clausens, fra hvem udentvivl ogsaa de omtalte latinske Summarier af Lovens Indhold hidrøre. Da ogsaa Orthographien i det tilføjede Stykke, der fors faavidt som det indeholder Slutningen af Eriks Lov udgjør tre Blade, er nyere, har jeg ladet Lovens Slutning aftrykke efter Cod. F., og naar jeg da har tilføjet de afvigende Læsemaader i No. 26, har jeg betegnet denne Cod. med Bogstavet X. Saavidt den gamle Haand rækker, ere Capitlernes Initialbogstaver udmalede med røde og blaa eller grønne Farver, og Initialbogstavet i i B. 1 Cap. er i Særdeleshed udziret, saa ledes som den anden af de kobberstukne Skriftprøver udviser. Næsten paa hver Side findes i Marginen enkelte Ord tilsatte med nyere Haand, for at antyde Stedets Indhold; undertiden findes en Haand tegnet i Margis nen. Istedetfor Commata findes allevegne Punkter. Abbreviationer ere sjeldne, undtagen hvor Bogstaverne m, n og ær forekomme f. Ex. hanu for hanum, ma for man, og th' for ther; stundom findes mk for mark. Istedet for Bogstavet y forekommer ofte u med en fiin Tverstreg igjennem. 1) I Pergamentet findes Spor af Ridser, hvorefter Afskriveren har rettet saavel Linierne, som Marginen. Enkelte Linier ere understregede med røde Streger, men disse synes at hidrøre fra den, som har tilføjet de enkelte Ord i Marginen. Sammenfatte Ord findes sædvanlig adskilte f. Er. for thy, farf böter, hol far, jorth hog, hæræthz thing. Heller ikke angive Bindetegn Ordenes Sammenhæng ved Liniens Slutning. I hele Haandskriftet ere Capitlernes Tal (romerske) og Overskrifter skrevne med rødt Blæk. Hvad Haandskriftets Alder angaaer, da viser de forhen anførte Ord, som findes ved Slutningen af Tyveretten, at Begyndelsen af Haandskriftet er ffrevet i Aaret 1492 og samme Tid tilhører udentvivl ogsaa Slutningen af Haandskriftet; men den øvrige Deel deraf, som indeholder Valdemars og Eriks-Sjellandske Lov, er unægtelig fra en meget ældre Tid, hvil ket ogsaa Kofod Ancher indrømmer i Fortalen til den første Deel af Lovhistorien, hvor han omtaler dette Haandskrift, hvorefter han har ladet Valdemars Sjellandske Lov aftrykke. Uagtet intet med Vished lader sig afgjøre om Tiden, paa hvilken denne Deel af Haandskriftet er skrevet, troer jeg dog faavel af Skrives maaden som Orthographien at kunne slutte, at den er skrevet i det 14de Aarhundrede. Sammenligner man Skrivemaaden og Orthographien i dette Haandskrift med de Kjendemærker, som Ancher i Fortalen til Udga ven af Jydske Lov S. X-XII. har anført sem Beviser paa tde, vil denne Paastand neppe ansees for overdreven. Den anden af de kob Med dette Haandskrift ere felgende 10 Codices nøjagtig blevne confererede og deres afvigende Læses maader anførte i Noterne : Paa Bindet af dette Haandskrift staaer: Jörgen Marssvin, 2) anno 1557. berstukne Skriftprøver er et Facsimile af denne Coder. 1) Jeg har for at undgaae det hos os usædvanlige ü, som Ancher har brugt i sin udgave af Bald. Sjell. Tov, allevegne fat y. Den uoverensstemmelse i Haandskriftets Skrivemaade, at det samme Ord undertiden frives baade med et sædvanligt u og med et tverstreget u, rejser sig udentvivl for en Deel deraf, at Afskriveren jevnlig har glemt at sætte Everstregen over u; maaskee er den paa enkelte Steder udslidt. Ogsaa maa det bemærkes, at Haandskriftet jevnlig bruger det lange fi Enden af Ordene f. Er. farf, huf, bifkopf, of. v.; irg har her ligeletes, for at undgaae det usædvanlige, taget mig den Frihed i Aftrykket at bruge det lille s. 2) Formodentlig den Jorgen Marsvin, som var Herre til Dybek, Danmarks Riges Raad og Kongelig Befa lingsmand paa Helsingborg.
