XLV
fclans logh) den Sjellandske Kirkeret, den Skaanske Lov, Valdemars Jydske og King Eriks Sjellandske eg endelig das Waterrecht. Kong Eriks Lov har ingen anden Overskrift end: Hær böriæs förfthæ Capitæl i then förfthe bogh, men længer hen i Loven findes paa endeel Blade øverst paa Siden Ordet: Erici. Den er deelt i 191 Capitler, ligesom ogsaa de øvrige Love i dette Haandskrift er deelt i Capitler, og ikke i Bøger, Ikkedestomindre nævnes dog, som allerede er bemærket, then förfthe bogh ved Lovens Bes gyndelse, og over det 73 Capitel om hoor staaer der med røde Bogstaver: Hær böriæs capitel i then annan bogh. Det seer næsten ud, som om Capitelinddelingen, der, med Sædvane i vore gamle Haandskrifs ter, er angivet med arabiske Tal, 7) er steet en rum Tid efterat felve Haandskriftet er skrevet. Haanden, hvormed Loven er skrevet, er temmelig gammel, jvfr. Kof. Auchers famt. jur. Skrift. I. 170 Not., dog synes de Love, der staae foran, at være skrevne med en endnu ældre Haand, ligesom og Orthographien i disse er ældre. Initialbogstaverne ere røde og paa flere Steder tillige udzirede med andre Farver og Forgyldning; Capiteloverskrifterne rode, og i Marginen fædvanlig røde og grønne Snørkler. Haandskriftet har tilhørt Hens rik Meensen ) i Helsingøer og hans Arvinger; af disse nævnes Niels Henriksen, som har arvet Begen 1584 efter sin Fader deu nysnævnte Henrik Moensen. Denne Families Vaabenmærke en Rose og en Vinge findes skrevet foran tilligemed Bogstaverne H. M.- Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet I. 4. No. 9 i Qvart, i den Arne-Magnæanske Samling; en Papirscoder med røde Initialer og Cas piteloverskrifter; allevegne Commata, hyppige Abbreviationer; er skrevet 1470, hvilket fees af et af de fidste Blade, hvor bet hebber; Aar effter gutz byrd MCDLXX tha lodh Hærloft Nielfen fom kallez Skawe) i efkelsfirup fkriffwe thenne bogh; ubenpaa Bindet staaer Harluff Skaffve og nedenunder 1570. Dette Haandskrift indeholder, foruden adskillige mindre betydelige Lovstykker, Jydske Lov, Valdes mars Sjellandske Lov, den Sjellandske Kirkeret og Kong Eriks Sjellandske Lov. Den Sjellandske Kirkeret ender faaledes: Hæræ ændes fiælandzfareæ loghbook. guth hawæ loff oc maria; og derpaa begynder Capitelregistret til Kong Eriks Lov med Overskrift: Hær begynnes erichs logh.. Loven er deelt i 3 Bøger, men den 3die Bog begynder, ligesom i Cod. K., med det 53de Cap. i 2den Bog efter Inddelingen i No. 26 (un gatha warthær hufæeth). Endskjendt Orthographien i dette Haandskrift ikke er meget gammel, hører det dog unægtelig til de gode, see Unchers Vidnesbyrd i saml. jur. Skrift. II. 586. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet A. 5. No. 24 i Octav af de Urne: Magnæanske bestaaer af to forskjellige Dele; den første, som er Frevet paa linieret Pergament med en gammel og tydelig Haand, indeholder et Stykke af Valdemars Siellandske Lov, den Sjellandske Kirkeret, Erik Glippings Forordn. af 1284 og derpaa det sidste Capitel af Val 7) Tallene ere revne faaledes som man skrev i det 14de og i Begyndelsen af 15de Aarhundrede, f. Ex. A for 7, jvfr. Walthers Lexicon diplomaticum. Tab. CCXXV. 8) Denne Henrik Mogensen var udentvivl en Son af Chriftian den andens Skriver Mogens Jensen, fom om tales i Magazin til den danske Abels Historie 1 Bd, 1 5. S. 4. 9) Denne Herluf Skave til Eskildstrup var Danmarks Riges Raad og døde efter Nogles Mening 1510, efter Andres først 1538, see Sandvige Anmærkninger til Peder Svaves liv og Levnet S. 77. Den paa Bindet af Haandskriftet nævnte Sertuf Staffve under Marstallet 1570, var udentvivl en Sonnesen af hiin, fee doll Sandvig anf. Sted S. 78; han var landsdommer i Sjelland 1553 og døde 1583.
