L
Valdemars Sjellandske Love, beelt i 5 Beger; dog ére de fleste Capitler tagne af Kong Baldemars Lov, jvfr. Unchers saml. Skrift. I. 582-583, hvor dette Haandskrift nøjere findes beskrevet. Hvor jeg har citeret det, har jeg betegnet det med Bogstavet S. 19. No. 25 i Qvart af de Arne Magnæanske Ms., som i Aaret 1540 har tilhørt Urel Urne, er en Papirscober, der indeholder Kong Eriks Sjellandske Lov deelt i 7 Beger; denne er næsten aldeles overs eensstemmende med det under No. 10 anførte Haandskrift, paa de i dette tilføjede Rettelser nær, og ligeledes, Inddelingen fraregnet, overeensstemmende med Ghemens Udgave, jvfr. Anchers Skrift. I. 590; jeg har paa de enkelte Steder, hvor den i Noterne er anført, citeret den med Bogstavet C. Folgende tvende Haandskrifter, som jeg først har erholdt efterat Texten var trykt, ere benyttede i Anmærkningerne: a) en Pergamentscoder i Qvart blandt de Suhmske Msk. paa det Kongelige Bibliothek; har tilforn tilhørt Lurdorph og omtales af Ancher i famt. jur. Skrift. I. 169 under Navn af det Danneskjoldske Haands skrift. Den indeholder Erik Glippings Forordning af 1284, Valdemars Sjellandske Lov, den Sjellandske Kickeret, Erik Glippings Forordning af 1282 og Kang Eriks Sjellandske Lov. Ved Slutningen af Kicke loven hedder det: Her ændes Sielandzfar loghbook. guth haue loff. Kong Eriks Lov, som er deelt i 3 Boger paa sædvanlig Viis, begynder uden anden Overskrift end den: Hær begyndes förfte bog. Web Slutningen findes følgende Linier: Dy heren mu heren fit. Wefet milde un barmhertich in iuwer tiit. Un denket wor fe fynt gevaren. De hyr to voren ok grote heren waren. Haand og Orthographi er ganimel, men Skrivemaaden temmelig Piedesles, som Uncher paa anførte Sted bevidner. Pergamentet er linieret, Capiteloverskrifterne og Initialbogstaverne røde. Istedet for Com mata findes Punkter; Abbreviationerne ere faa. Hvor jeg i Anmærkningerne har benyttet denne Coder, er den betegnet med Bogstavet Y. b) en Papirscoder i liden Qvart, som jeg har tilkjebt mig paa Dr. G. 2. Badens Auction. Den begynder med Valdemar den Undens Fortale til Jydske Lov; derpaa felger Kong Eriks Siellandske Lov. Skjøndt denne er skrevet i Aaret 1565, altsaa efterat Ghemens Udgave var udkommet, og, ligesom i denne, deelt i 6 Bøger, er den dog ikke nogen Afskrift af Ghemens, men vel af et nyere, dog ikke ganske slet Haandskrift. Det er synderligt, at Loven i Slutningen kaldes ”Konningh Woldemardz Lougbogh.” Jeg har i An mærkningerne især taget Hensyn til de i dette Haandskrift tilføjede Forklaringer af gamle Ord under Titel: In lege verba antiqua (hvori dog findes meget urigtigt). Hvor dette Haandskrift er benyttet, har jeg bes tegnet det med Bogstavet V. Endnu staaer tilbage at omtale Oversættelserne af Kong Eriks Lov. Hertil henregner jeg, Hensyn til det nyere Danse, hvori de, ere skrevne, folgende to Haandskrifter: meb
