LI
1. Et Haandskrift i Qvart, som har tilhørt Lurdorph, og som dets nuværende Ejer Hr. Confes renceraad Schlegel har havt den Godhed at laane mig. Paa dets første Blad hedder det: ”Her begyndis dend Sjellands Low paa Danske oc er siffe udi ser Bøger och huer Bog haffuer sitt Register och er well offuerféet och retttelige corrigerit.” Derpaa folger Fortalen til Valdemar den Andens Jydske Lov med Overfevift: ”Fortalen paa Sjellandtz Loug, og derpaa Eriks Lov, med et alphabetisk Register over Lovens Ind hold; ved Enden af dette Register staaer: ”Finis hujus Catalogi. foli Deo gloria. Anno a partu Virginis MDCXIX menfe februarii 14.” Derpaa følger Ferklaring af nogle gamle Ord og af Pengenes Værbi og endelig et Stykke om Rigens Dele og Formularer til Rigens Breve og nogle andre Documenter, samt en Fortegnelse paa 40 Marks Sager. Eriks Lov er her oversat paa ny Dans; fjendt Oversættelsen er fors fattet 1619, er den dog ikke udarbejdet efter Ghemens Udgave, men efter et Haandskrift, fjendt neppe nos get ret gammelt; 2) Oversættelsen er temmelig fri og paa mange Steder heldig, men ikke sjelden aldeles urigtig eller ligefaa dunkel som Texten. Beviser for denne Paastand findes paa flere Steder i mine Anmærks ninger, ved hvis Udarbejdelse jeg især har benyttet denne Oversættelse, som jeg først erholdt, efterat min egen næsten var færdig. Jeg har i Anmærkningerne faldt dette Haandskrift Oversættelsen A. 2. Et Haandskrift i Qvart, som tilhører Hr. Etatsraad og Postdirecteur Monrad, har følgende Titel: ”Siælands Lov som er deelt i syv Bøger, de 6 ere den rette Kong Valdemars Lov, men den syvende er Kirkeloven; hvorpaa følger Kong Eriks Haandfæstning, Kong Olufs Haandfæstning, Skjællet mellem Danimark og Sverrig og Kong Erichs Gaardsrætt, altsammen udsat paa god Danske af Hanns Christensen, Organist udi Vordingborg 1668.” Ogsaa den Skaanske og Sjellandske Kirkeret findes her oversatte, liges fom og Arvebegen og Loven om Obodemaal. Foran de to sidste Love, som under Titel af Kong Valdemars ny Loug tilsammen ere deelte i 3 Boger, der i alt udgjøre 144 Capitler, findes følgende historiske Notits, hvori Kong Valdemar den Anden angives som Lovgiveren: ”Anno Chrifti MCCXX, der Konning Valdes mar havde været Konge i 39 Aar, udi Maii Maaned lod han skrive og udgaae denne Lovbog paa Warbierig Slot med hans Sønners Kong Eriks, Hertug Abels og Junker Christophers Raad, som paa dend Tiid nera værendes hos vare med flere te ypperste Mænds Raad, som var paa dend Tiid udi Danmark; og vare disse Uffe Erckebiskop i Lund, Biskop Niels i Roskilde, Biskop Jiffuer udi Fynn, Biskop Peder of Aarhuus, Biskop Gunder udi Ribe, Biskop Gunder udi Wiborrig, Biskop Jens udi Wendseffet, Biskop Jens vdi Heydebye, med alle de beste Mænds Raad ubi hans Rige vare. Sct. Knud aflede dend ferste Waldemar og benne Waldemar aflede Kong Knud og den anden Kong Waldemar gjorde denne Loubog.” Denne Notits er kun af liden Vægt, da den paa lidet nær synes at være udskrevet af Jydske Lovs Fortale; at Aarstallet 1220 i al Fald maa være urigtigt, sees deraf, at Valdemar den Anden ikke i Aaret 1220 havde været Konge i 39 Uar og næsten ingen af de nævnte Bisper sadde paa Bispestolen i dette Aar, men vel i Aaret 1240. Haandskriftet er forresten ikke fra 1668, men en langt yngre Afskrift. Hvad Oversættelsen af den Sjellandfe Lov angaaer, som efter al Sandsynlighed er udarbejdet efter Ghemens Udgave, da staaer den tilbage for den forhen anførte; den er ofte mere ordret end denne, men ogsaa desto dunklere, i det Oversætteren har 12) At det ikke har været noget gammelt Haandskrift, Oversætteren har benyttet, fiennes blandt andet deraf, at han i III. 26 (min udg. II. 51, S. 138) har den nyere Lasemaade wærn, istedet for iarn. g*
