LV
Naar Detharding i I. 9 oversætter: Ist dieses, so steht es ihm (dem Großvater) frei, das Land wies der in Besiz zu nehmen, und dieses kann er auch in gleichen Sällen bei andern Kindern thun, faa er den sidste Sætning urigtig overfat, men denne Urigtighed maa nærmest tilskrives Ghemen, fom lafer: ”och faa aff andre fine börn thet han haffde them leth," hvorimod det i alle gode Haandskrifter hedder: um han takar ok fwa af andre börn &c. Den urigtige Oversættelse af Overskriften til I. 13: Von abgefundenen Kindern, maa ogsaa, skrives paa Ghemens Regning, fom har: Om the börn fom aff æræ fiffte istedet for Um börn thær af æræ gifta. Naar han derimod i I. 39 (Ghem. I. 37) oversætter Ordene: AEngan logh a han foræ fik at fe ok æy annær at fælice ok æy mæth annær i logh at wæræ ved: ”Er hat kein Gesetz für sich anzuführen und darf sich auch nicht mit andern in Rechtshändein einlaffen; " i II. 7 (Ghem. II. 10) Ordene: Hauer ok nokær man warth fik mæth logh ved: ”Wenn sich jemand mit dem Gesez verwahrt und nach Inhalt deffelben verfahren;" i II. 20 (Ghem. II. 24) Ordene: æntingh the hörthæ hænna öpæ ællær the faghæ at hun warth til nöd (hos Ghemen: hördhe henne öppe eller the fowe at &c.), ved: ”welche entweder die Person schreien hören oder sagen, daß sie geschla fen und mit Gewalt gezwungen worden," saa maa han allene bære Skylden for disse Feil. Folgende Eas pitler kunne staae her som Beviser paa denne Oversættelses Upaalidelighed: Dethardings Oversættelse. I. 17. Dieses soll man wissen, daß der Sohn und die Tochter einer Konkubine, fie mögen in oder ausserhalb der Gemeinschafft des Vaters sein, ihren Antheil von dem Vermögen nehmen. Ist sonst noch Vermögen da, wozu aber keine Gerichtszeugen vorhanden, so sollen die mit einer åchten Frauen erzeugten Kinder solches mit dem 3eugniffe zweener Männer und mit zwölf Mann Eiden bestätigen. Und damit sollen sich die Kinder beynus gen laffen, die mit einer Konkubine gezeugt worden. Sie können nicht eher von dem Bruder erben bis sie von dem Vater geerbt haben. Min Oversættelse. Det skal man og vide, at, hvad enten Stegfredfon eller Slegfreddatter ere i Faderens Huus eller ikke, da tage de ingen Hovedlod i Godset, med mindre Slegfredson faaer faa ftor Urv udenfor Fæls lig Slegfredson paa modrene Side og ligeledes Datter at Faderen kundgjer ved Tingsvidne, at han tager ham i Fællig med fig: da erholder ban faameget af Godset, som han, ifølge Tingsvitnet, har indført. End kommer Gods paa anden Mans de, uden Ringsvidne, i Jællig, da skulle de ægte Børn udlevere det, og med to Mænds Vidnesbyrd og Tyltereed bevise, at det ikke beleb sig til mere, og dermed skulle Elegfredbørnene lade sig neje. Efter deres Broder maa de ikke tage negen Arv, forend de have arvet deres Fader.
