LVI
I. 22. (Ghem. I. 20.) Wenn die Anverwandten verstorben sind. Wenn die Anverwandten der Kinder so sehr aus. gestorben sind, daß niemand mehr übrig ist, der ihr Bestes besorgen kann, oder wenn sie sich ausserhalb Landes begeben, daß niemand vorhanden, an den sich die Kinder halten können, so soll man die besten und ehrlichsten Männer, die sich an dem Orte bes finden, dazu ernennen, daß sie eben auf eine solche Att sich der Kinder annehmen, wie die Unverwand. ten, wie sie gegenwärtig gewesen, würden gethan haben. Om Samfrænder ere døde. Hænder det sig, at Børnene ingen Frænder have, som kunne stille Trætten mellem dem, eller Fræns derne ere udenlands, saa at de ej funne afgjøre Sas gen, da skal man udnævne de bedste Mænd i Vejge den, og de skulle kjende hvad ret er, ligesom Frans der skulde have gjort, om de havde været til. At det er en Vildfarelse, naar Pontoppidan 14) eg flere have troet, at der gaves en latinsk Overs sættelse af Kong Eriks Lov, som endog skulde have Anders Sunesen til Forfatter, har Gram tilstrækkelig ops lyst, see Dreyers Beyträge S. 32. 14) Annal eccl. Dan. I. 525. 011 87 1 x 32 20100
