79
30 g. sellies, da maa den kiøbe huo som vil: fordi at alle christne Mend skulle alle Brødre vere. 39. Om Hustruens Siælegifft'). Hustru som Bonde haffuer, oc Barn ved 2), maa en giffue³) Siælegifft, meere end Bonden giffuer Ja til. End vorder Kiære paa Sialegifft, enten aff Elosters-Mend eller andre, da) vorder Bonde ved Low, at hand jettes) en meere, end hand ganger ved. End haffuer hun ey Barn) ved hannem, da maa hun giffue halff hendis Hoffuitlaad for sin Sial. 40. Om Mand sellier sin Jord, oc vorder en lagd') i Jord. Sellier Mand sin Jord for rede Penninge, oc vorder en lagd i Jord, det der i Jord findis sche kopen went alle cristen lude scholen wesen brodere. 39. Wo vele en mach gheuen vor syne sele. Eyn vrauwe de eyen man heft mach nicht meer vor ere sele geuen men alse de man wyl ys yd dat se kindere to hope hebben. Hebben se ek nene kindere tho hope so mach se de helfte eres deles geuen vor ere sele wert dar ock claghe van der kerken vmme alsodan ghyfft van deme enen edder van deme anderen. So geue de man vth so vele he bekant a) vor dat andere were he sick myd syneme rechte. 40. Offt dar vorkofft wert vnde nicht in ander land gelecht wert. Borkofft dar we land vmme geld vnde wert dar myd en deel geldes land wedder kofft dat blyue 1) Dm hustruens Sjælegift; efter Zerten: Hvor meget hustru, som har husbond, maa give til Sjælegave. 2) oc Barn bed; efter Zerten: og Barn ved Manden. 3) en giffue Sielegifft; ei give til Siælegave.
- ) Da vorder Bonde ved Low, d. e. da bevise Husbonden med Eed.
6) Barn; Texten har Børn. 7) oc vorder en lagd i Jord, d. e. og bliver Kjøbesummen ikke anvendt til at kjebe Jord for. 5) jette, samtykkede. a) . add. will wesen.
