133
Bo g. da mue de dog¹) vel deris Boeslaad forgiøre, fordi at Sandhed skal være rigere2) oc kierere end Lowen. End om de fleste Mend i Bygde sicte dennem ey, oc suere de alle it, da skal det stande. End suere somme Sandemend paa it Ting, oc ere de andre en paa Tinge, da³) skal mand deris Forfald giøre, enten at de en viste det Ting, eller de vaare i lage Forfald, da skulle de suere det næste Ting der effter er, eller igien giøre deris Forfald, som for er melt. End fuere de ey paa det tredie Ting, effter at de andre sore, tabe deris Boeslaad, om de vaar inden Lands oc uden Siuge- Seng. moghen se vorlesen ere deel ghudes, wenthe de warheyt geyt bouen alle recht. Sunder sweren se allens vnde schuldyghen de besten se nicht van deme susel, so blift dat vaste wat se sweren. Is yd ock dat de fandemen en deel fweren vppe deme dynge, vnde synt se en deel dar nicht so schal me eren hynder kundyghen vppe deme dynge offte se dat nicht en wusten edder redeliken hyndert weren. So scholen se sweren des negesten dynghdages edder echt a) kundyghen, wat ere hynder sy. Sweren se den des drudden dynghdaghes nicht, so vorle sen se ere deel gudes, is yd dat se in deme lande syn vnde buten deme bedde der krankheyt. Om Mandrab. Drabis Mand paa Torsdag for Nonn), eller anden Dag for Torsdag, oc er Landsting den 8. Van doetslaghe. Wert dar we dothgeslagen des donnerdaghes vor b) none edder enes anderen daghes vor deme donredaghe vnde is des landes dyngh des negesten 1) dog bør gaae ud. 2) rigere d. c. mægtigere. 3) da skal mand deris Forfald giøre, da skal man bevise deres Forfald.
- ) for Noon, før middag.
a) echter N. G. b) von der none X. G. .
