139
10. 139 30 g. Om Kongen giffuer Eftermaal. Giffuer Kongen Efftermaal, da skal den, der Efftermaal haffuer, liusis¹) met Kongens Breff paa Landsting, at hand haffuer fanget Efftermaal effter hans døde Frende, oc paa det Ting skal hand liuse den døde Frendis Bane, saa som hand vaar død i den samme Uge der næst for, oc følge siden sit Lowmaal, som før er sagt om Mandrab. End huo som til Efftermaal fanger Kongens Breff, oc døllier det try Ting, da?) er det skyldig hannem intet at due. 10. Gyfft de konninck naclaghe myd rechte. Gyfft de konninck of weme naclage, so schal he dat wytlick don vppe dem dynghe myd des konnynghes breuen, unde bewysen dat vppe deme suluen lantdynghe, dat eme de konninck naclaghe vmme synen doden vrund ghegeuen heff, unde schal nomen den suluen hantdadighen vppe deme suluen dynghe likerwys ofte he in der suluen we den slaghen were vnde vorderen denne vnde vorvolghe syn lachmael alse hyr vorschreuen steyt van dotslaghe. Gyfft de konninck ok were breue vppe de naclaghe vnde bruket der nicht bynnen dren dyngh, de dar negest volghen, so hebben de breue nene macht. 11. Huilcke Sandemend til skulle. Hvor som Mand vorder dræbit, enten i Kiøbsted eller paa Landsbyen, ihuor³) som 11. Wat a) de sandemen sweren scholen. Wor de fandemen sweren scholen dar en man gheflagen wert yd sy in Copinghen edder anders 1) liusis, istedetfor: Inse det. helst det er, hvorfra han end er. 2) ba er det skyldig .: da fal det ikke nytte ham. ³) ihuorsoma) vor A. (18*)
