XII
I monos. V quinos X denos dupla vicenos XL duplat, idem triplat XL. L quoque sola Quinquaginta facit sed nonaginta dat XC C dat centenos D quingentos et DC Sexcentos. M. mille sonat. Paa den næstsidste Side findes en Folmarus Popponis angivet som Bogens Ejer, om hvem Andr. Hoier') antager, at han har været Kannik i Slesvig i Slutningen af det 15de eller Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, fordi der paa samme Blad, hvor hans Navn læses, findes Begyndelsen af et Brev fra Biskoppen i Slesvig faaledes: I. dei gracia Slesuic. episcop. Fra ham hidrøre ligeledes efter Heiers Mening de Rettelser, som undertiden findes tilføjede i Nanden. Baade Langebek og Høier ere enige i, at denne Codex er skreven i midten af det 13de Aarhundrede, og Heier paaberaaber sig isærdeleshed den Omstændighed, at Biskoppernes Navne i Slutningen af Fortalen fun ere angivne med Begyndelsesbogstaverne: U. N. o. f. v., hvilket ikke er, Tilfældet i noget andet Haandskrift; han mener, at man ikke kunde have anseet denne Betegnelsesmaade for tils ftræffelig paa anden Tid, end da disse Mænd endnu levede. Kofoed Uncher har ogsaa i sin Lovhistorie I. 161 anseet dette Haandskrift for det ældste, men i Fortalen til hans Udgave af Loven har han givet det under No. 1 omtalte, Haandskrift Fortrinnet, hvori jeg ikke fan andet end give ham Medhold, skiendt det Flens borgsfe Haandskrift unægtelig hører til de ældste. I al Fald kunde dette Haandskrift ikke passende lægges til Grund for en Udgave af Loven, da det er skrevet med saa megen Skjødesløshed. Jeg maa endnu bemærke, at Regifteret til Loven, som findes foran denne, er skrevet med nyere Haand, formodentlig i det 14de eller 15de Aarhundrede, og ender med Capitlet om Trolddom, som ikke findes i Loven selv. Da dette Haandskrift er saa gammelt og vigtigt, ansaae jeg det for nødvendigt at conferete det paa ny, og den Flensborgffe Magistrat har havt den Godhed en Tidlang at overlade mig det til Afbenyttelse. Det er i Varianterne betegnet med F og en Skriftprove deraf meddeelt. 3. Det Arne Magnæanske Haandskrift No. 4, i Qvart paa Pergament, er ligeledes et gammelt og smukt skrevet Haandskrift, der ligesom de to foregaaende ikke indeholder andre Lovftykker. Afskriveren har iovrigt ikke sjelden været skjødesløs og udeladt baade enkelte Ord og hele Linier, som med nyere Haand findes tilskrevne mellem Linierne eller i Randen. Overskrifterne ere skrevne med røde Bogstaver, Initialerne afveglende røde og blaa. Capitlet om Trolddom er tilskrevet i Slutningen af 3die Bog med nyere Haand og er ikke anfert paa Registeret over Capitlerne af 3die Bog, som findes foran Bogens Begyndelse. Jeg har confereret. dette Haandskrift, som ogsaa Ancher har benyttet, paa ny og betegnet det i Varianterne med A. 4. Et Pergamentshaandskrift C. 37 i Folio i det Stokholmske Antiqvitets- Archiv henregner K. Ans cher, som under fit Ophold i Stokholm har confereret det, til de bedste. Han bemærker om dette Haandskrift i Fortalen til 2den Deel af Lovhistorien: "det begynder med Register over Bøgerne og Capitlerne; derpaa tommer Fortalen med den Indgang: Here taker een fortalæ til for loghæn a danska ther lerthe men kalle prologus a latinæ; faa Loven selv, deelt i Bøger og Capitler, tilsidst Kong Eriks Haandfæstninger samt Gaardsretten, skrevne om ikke med samme, saa dog omtrent med ligesaa gammel Haand." Jeg har maattet indskrænke mig til at lade de af Ancher anførte Varianter aftrykke, og har betegnet den med S. 5. Cod. membran. No. 227, 4to, paa det store Kongelige Bibliothek blandt de Uldalske Manuskripter; har forhen tilhørt Gehejmeraad Osten og derpaa Kofoed Ancher, i hvis Bibliothekcatalog den findes an= ') I nogle Bemærkninger om dette Haandskrift, som han har nedskrevet i en Afskrift deraf paa Kongens Bibliothek No. 3138, 4to.
