157
3 0 9: End er der en Minde til, at før vaar om forit, oc vil Kongen ride Marckeskel, da staaer det oc for fulde; dog maa hand ey komme Uvare¹) til, saa at det er dølt for enten aff dennem, der i den Dele er. Bedre er det dog, at Marckeskel sueres end ridis, fordi det er dem meest vitterligt, der næst sidde. Er det oc om Markeskel saa, at de, der boe i en By, haffue kiøbt i anden By, da skulle de kalde paa deris Kiøb paa Vedermaals Ting, det er et Ting førend sorit vorder om, eller førend Kongen rider Marckeskel, og kalde paa Stuffkiøb, og gange ved Marckeskel, da verie de deres Kiøb met Kiønsnæffn, om det er merckt met Steen eller Grøfft³), dog at Marckeskel sueris aff sweren. Is dar ock numment de des dencket vnde wyl de konynck yo huffslaghen, so blyfft dat vaste wat he deyt. Better is yd doch, dat de fandemen de schede sweren, wen dat de konynck hufffleghe, wente de dar neger syn de hebben dar meer wytschop aff, wenn de dar verne sin. Is yd ock, dat he a) in deme enen dorpe wonet ghud edder land gekofft hebben in deme anderen dorpe, so scholen se dat kundyghen oppe dem negesten dynghe eer me de marcke huffslaget edder myd swerende delet. So mach he yd weren myd XII finer vrund, dat yd sin cop ys, is yd dat yd myd stapelen, edder stenen, edder myd grauen 2) saa at det er delt c. s. v., saa at det er dulgt eller holdt hemmeligt for 1) aff Uware, uforvarendes. nogen af parterne. 3) Grøfft; Texten har: Stabel. a) de A.
