183
20 g. nogen Mand det Huß op, uden hans Villie, da maa den, der Husit aatte, dele det til Heruercke, oc kommer den icke ved at dele, der Jorden aatte. wyllen, den mach he anclaghen vmme herwerkii id sy de dar land besit edder en ander. 39. Om Mand roffuis i anden Mands Gaard. Bryder nogen Mand Bondens Huß op, oc tager der ud hans Gæstis Heste, eller andre Kaaste, der Gæste eyer, da maa Bonden dele Heruercke for Hußbrud, oc Gæsten Ran for hans Kaaste, der hand myste. End røffuer Mand Bondens Vogn, der hans Hustru sidder paa, da er det oc it fuldt Heruercke. 39. Rouet dar we in des anderen houe a). Brift dar we enes anderen hus, vnde nympt dar vth syner ghefte perde ledder qwyck, so mach de husbunde clagen vmme herwerkii vnde husvrede, vnde de ghast mach roff clagen. Berouet dar och we enen wagen, dar des anderen wyf vppe syd, dar mach er husbunde herwerkii vmme claghen. 40. Om Naffninge. Naffninge skulle fuere om Haandran, om Boran, om Hiortran, det der somme kalde 40. Van den neffnynghen. De neffnynghe scholen sweren b) vmme hantrof, vmme ertroff edder markrof, vnde vmme vnwaringe pitlerne. a) Wat dar is husfrede X. Overskriften mangler i den trykte Udgave paa dette Sted, men findes i Fortegnelsen over Gas b) X. G. ad d. umme husrof.
