Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XV

Scriptoris munus Sit bos aut equus unus. Jeg har anført de Ancherske Varianter af dette Haandskrift under Mærket T. Kofoed Ancher har paa nogle faa Steder endnu benyttet følgende Haandskrifter: Codd. Arn. Magn. No. 442 og 453, 12mo, et Haandskrift, der har tilhørt Conferentsraad E. Colbiernsen (hos Ancher betegnet med C), og et, som Ancher havde tilfiøbt sig paa Sevels Auction, nien som tidligere havde tilhørt Biskop Bloch (Bl.). De to sidste Haandskrifter har jeg ikke kunnet opdage, og de faa af Ancher anførte Barianter synes at vise, at disse Haandskrifter ikke have været synderlig mærkelige. Imidlertid har jeg paa nogle Steder benyttet Anchers Varianter af det Blochske Haandskrift, især i Slutningen af 3die Bog, under Mærket B eller Bl. Af de to nævnte Arne Magnæanske Haandskrifter, begge paa Pergament, er No. 453 det ældste, formos dentlig fra det 14de Aarhundrede, med gammel Orthographie, men hvis Læsemaader ikke væsentlig afvige fra det, som er lagt til Grund i nærværende Udgave; paa enkelte Steder er det anført under Mærket Q. No. 442 er et Haandskrift fra det 15de Aarhundrede med nyere Orthographie. Capitlet om Trolddom findes i ingen af dem. Paa enkelte Steder har jeg, ligesom Ancher, taget Hensyn til Lasemaaderne i de ældste trykte Udgaver, som ere ledsagede med Biskep Knuds Glosser, og anfort Varianterne under Mærket K. Jeg har saaledes forsynet denne Udgave med Varianter af 5 Codices, som Kofoed Ancher ikke har havt til Brug (No. 6, 8, 9, 10 og 11); af dem, han har benyttet, har jeg paa ny omhyggelig confereret 3 (No. 2, 3 og 7), og af 6 anført Varianterne efter Anchers Collationering. B. Den latinske Oversættelse af Jydske Lov. Denne er trykt efter det ovenfor S. XIII beffrevne Odenseffe Haandskrift, og Varianterne ere tilføjede i Noterne efter folgende Haandskrifter: 1. Cod. Arn. Magn. No. 11, Svo. Et Pergamentshaandskrift, zirlig skrevet, forsynet med røde og blaa Initialer, som foruden Jydske Lov paa Latin allene, indeholder Erik Glippings Forordning fra 1282 og en Bon paa Dansk. Udentvivl har det oprindelig ogsaa indeholdt Jydske Lov paa Dansk, da det sidste Blad i Bogen indeholder Begyndelsen af Lovens Fortale og flere Blade ere udskaarne. Dersom ikke adskillige Blade af den latinske Oversættelse havde været tilskrevne med en meget nyere Haand, havde jeg ladet dette gode Haands ffrift aftryffe istederfor det Odensefke, da der upaatvivlelig er aldre, efter al Sandsynlighed endeg fra det 13de Aarhundrede, hvilket nofsom viser, at Oversættelsen ikke kan hidrøre fra Biskop Knud. Ogsaa Kofoed Ancher anseer dette Haandskrift for ældre end Biskop Knuds Tid, skiendt han indskrænker sig til at erklære det for ældre end fra Slutningen af det 15de Aarhundrede 1). Haandskriftet, som har tilhørt Ole Worm og siden Rostgaard, begynde: med følgende Linier, skrevne med blaat Blæf: Primus prologus in legem dacianam Waldemaro rege edisit (edicit). Under det 17de Capitel i første Bog er skrevet med en nyere Haand, end den, hvormed Texten er ffrevet: lord bedher iord oc bofæ beder bofæ hoc rex cristiernus anno domini MCDLX. Titelbladet, hvorpaa der læses: Waldemari II regis Daniæ jus cimbricum latinitate donatum a Canuto Kopsen episcopo Wiburgensi anno domini MCDLX, er, som allerede Ancher har bemærket, skrevet med en langt nyere Haand, maaskee af Ole Worm selv, og indeholder saaledes intet Beviis for, at Oversættelsen sfulde hidrøre fra Biskop Knud. Jeg har i Noterne betegnet dette Haandskrift med A. 2. Cod. Arne-Magn. No. 443, 12mo. Et Pergamentshaandskrift, som foruden Jydske Lov paa, Latin allene (uden Titel) indeholder Thord Degns Artikler ligeledes paa Latin, negle af Erif Glippings Forordnin ger og tilsidst Kong Christian den 1ftes Privilegier fra Aaret 1454, saaledes som de findes trykte i Danske 1) See saml. jur. Skrift, I. 351.