187
30 g. sictet for, aff Vaade, saa at han hugsede¹) eller meente icke andit, end det vaar hans egit, eller hånd fick det met hans Villie, der paakalder. End brøster hannem Low, legge ud det, den 2) paakalder, oc bøde tre Marc Bonden og tre Marck Kongen. End ganger hand icke ved, førend hannem³) vorder forit paa Haand, da skulle Næffninge suere om, oc maa hand siden ey komme ved anden Low. myd syneme rechte, dat he dat vnwaringes dede, edder dat he mende dat yd syn were edder dat he dat myd des anderen wyllen hadde. Vnde enbrikt em an deme rechte, so ghelde he dat dar de andere em vmme schuldyget, vnde geue deme konnynghe III mark, vnde deme bunden III mark. Bekent he ock nicht ere dar sworen wert yeghen em, so scholen de neffnynghe darvmme sweren. Vnde he mach sick dar na myd neneme rechte weren. 41. Om Ran liußis oc folgis eh. Den"), som Ran suer paa Vedermaals- Ting, oc vil en siden følge Næffninge til, hand bøde Bonden tre Marck, oc tre Marck Kongen, oc gange en siden Næffninge til. 41. Wert dar roff geclaget. Eweret dar ock we roff yeghen den anderen vppe deme wythermalsdynge vnde wyl yd vort nicht vorvolgen myd rechte, so gheue he deme konynghe III mark vnde deme bunden III mark a). 1) at han hugsede eller mente icke andit end det 2c.; efter exten: at han meente at det var hans eget. 3) det den paakalder; det der paakaldes o: fordres, gjeres Paastand paa. 3) førend hannem vorder sorit paa hand, d. c. ferend Sagsøgeren sværger ham Sagen paa, ved Ged sigter ham for at være skyldig. 4) Den som Man suer o. s. v., d. e. Den, der edeligen figter en 2nden til Singe for at have begaaet Ran og ej siden vil bringe Sagen til Nevningers Afgjørelse, a) 2. 3. ad d. unte de Neffninger dooren da nicht tho. G. add. unde de Reffninger doeren da nicht tho sweren. (24*)
