197
Bo g. 50. 50. Huor gammelt Barn Helligt¹) D. L. 1-24-9. maa bryde. Er Barn mindre end femten 2) Vinter gammelt, bøde ved den, hand brød ved, oc ey ved Konning, oc en ved Biscop, uden for Mandrab alleene. 51. Huor Næffninge skulle udi tagis³). Naffninge skulle i tagis, otte i huert Herrit, to i huer Fierding), de der tre Marcks Mends) ere, Adelbønder oc ey Bryde eller Landbo, men de, der opholde for dennem fuld Landevern, oc Bønder skulle komme til Tinge met dennem, oc paa det Ting, der næste er effter tolffte Dag Jule), oc næffne for Ombohmand dennem, der de haffue tilnæffnd. Ombohmand skal dennem i Eed tage i saa Maade, at de bede dem saa Gud til Hielp, at saa lenge Ane a) allene vmme dothslach. 51. Wu men de neffuynghe scheden schal. In vslikeme herede scholen wesen VIII neffnynghe, in islikeme verndele twe, de dar synt lude des ere land is III mark werd, vnde de dar bunden synt dat is de dar vpholden weyde vnde vulle lantwere geuen. Bnde de bunden scholen mit eme komen to deme nege- ſten dynghe, dat dar kumpt na nyen yare, vnde nomen se vor deme vogede vnde de voghet schal se instedighen also, dat se god bidden, dat alle de wyle dat se 1) Helligt maa bryde 3: kan begaae helligbrede. ) fémten Binter; efter Texten i vort Haandstr. fjorten Vinter. 3) Suor Neffninge skulle udi tagis; efter Terten: hvorledes Nævninger skulle udvælges.
- ) Texten tilføjer her: Benderne skulle udnævne to i hver Fjerding.
5) Tremarks Mend, d. c. Mænd, som eje en Formue af tre Mark. ) tolfte Dag Jule, den tolvte Dag efter Juledag, d. e. Helligtrekongersaften; i Texten mangler Ordet Juul; det var udentvivl i ældre Tider almindeligt at bruge Udtrykket Tolvtedag uden videre Tillæg om den tolvte Dag i Julen, ligesom Englænderne endnu kalde denne twelfthtide, og Jslænderne Helligtrekongersdag tréttandi. Jofr. ievrigt 11. 83 Cap. a) I den plattydske Oversættelse er hele det 50de Gap. oversprunget, med Undtagelse af den sidste Linie, som er trukket sammen med Slutningen af det forrige Capitel.
