199
B. o g. som de ere Naffninge, skulle de suere det san- | neffninge sin, dat se sweren dat se bevragen konen diste oc rettiste der de vide, uden Bild, om alle de Maal¹), der de vorde lofflige tilkraffde om at suere, oc dem hør2) at suere. End forglemmer Bønder dennem, oc ville en tage dem til, som Naffning skulle vere, oc en næffne dem for Ombotmand, da maa Ombohmand selff tage sig Naffninge. End skill Fierding at indenbyr ðis, at somme ville haffue en, oc somme en anden, da skulle de vere Næffninge, der fleste haffue tiltagit; da skal det vidis³), at imen nogen er til, der ey haffuer Næffning tilforn verit, der) dog er saa føer, at hand maa være sin egen Verie, da maa den ei nodis til, der før haffuer Naffning verit., End om nogen Mand næffnis dertil, der før haffuer Næffning verit, oc vil hand selff vere, da maa Ombohmand hannem ey vræges). End kand vnde weten dar warst ys to alle deme, dar se to laden werden. Vnde vorfumet de bunde dat, vnde nomet er nicht, so mach se de voget suluen nomen. Kyuet ock yennich verndel darvmme, al so dat de ene willen dusse to neffnyngen vnde de anderen deme anderen, so schal yd gan na der meysten meynheyt. Dk schal me wetten, wo langhe dat me eynen vynden kan in eyneme verndele de dar nen neffnynck wefen heft, alle de wyle mach me dar nenen anderen to setten sunder synen wyllen de, dar cer to wesen hefft a) also kranck sy edder vnmechtich, dat he fik suluen nicht beschermen konne, so mach me den anderen dar to setten ane synen wyllen. Wert dar ock we to nomet, de dar eer to wesen hefft, den mach de voget nicht afffetten b), ys yd dat he fuluen wyl. 1) Maal, Sager. 2) oc dem her at suere, og som det tilkommer dem at sværge om. 3) da skal det vidis; efter Texten: dog skal det iagttages. være sin egen Bærge. 4) der dog er saa feer at 2., der dog er dygtig til at 5) præge, d. e. forkaste. a) X. G. 3. ad d. ane tot ju, dat de dar ere neffninge gewesen hefft. b) afwysen G.
