233
30 g. anden Mands Eng¹) op, imellem Egg oc Ende, oc siger, at det er hans egit, oc ganger hannem Jorden siden aff Hende, da er han derfor Ransmand: dog skal bøde2) for Afferie, oc³) for Affffyrd), oc om Mand vidis at hand flaer offuer Renn), oc for Affflæt giffuis tolff Mends Eed, den derpaa kalder, at hand meente at det vaar hans egit, oc legge dog ud Korn eller Hø, som stod paa hans Jord, oc bøde intet. End broster hannem Low, legge ud, oc bøde tre Marck Bonden, oc saa Kongen. End siden Low er giffuen, vil hand ey da udlegge Affgrøden, men forholder den offuer trende Lagdage, bøde derfor som sagt er. 74. Om Mand hugger i anden Mands Skow. Far Mand i anden Mands Skow, oc hugger der som hand haffuer en selff Laad udi, oc legger wysch van deme enen ende wente an den anderen vnde secht, dat se syn sy, unde wert se darna eme affgedelet, so wert he en rouer darumme. Sunder meyet dar we des anderen wysch ouer de vare edder snyd dar wat van, de mach sich weren sulf twelffte myd syneme rechte, dat yd fyn were, men he schal dat houn edder dat korne wedder gheuen unde beteren dar nicht vore, men en brickt eme an deme rech ten, so bricht he III marck an den konnynck unde III mark an den bunden. 74. Howet dar we holt in enes anderen wolde. Gheyt dar we in des anderen holt, dar he neen deel ane en hefft, unde houwet dar holt unde ladet syn 1) anden Mands Eng, efter exten: den hele Eng; Modsætningen mellem denne og den foregaaende Sætning: Saa er det oc om Mand slaer anden Mands Eng [op], er mere indlysende, naar man følger Læsemaaden i God. F., der i den foregaaende Paffus har: of man star af mans eng, det er: naar man friærer eller slaaer noget af anden Mands Eng udenfor sin egen Grændse, hvad Loven siden kalder at skære over Reen, hvilket tydelig sjælnes fra Afstæt d. e. den Handling at slade den hele Eng 2) bøde; der ber læses: baade. 3) oc for ffskyrd, og for Afffæren: disse Drd mangle med Feje i Texten, da de følgende Ord: of man withæs c. fige det samme. 4) Renn, Reen, Agerfure. (30)
