257
30 g. maa Ombohmand hannem ey sicte, uden ¹) at Bonden kiærde for hannem tilforn, at hans Gods vaar hannem frastaalit. End siden Tyffuen er fangen oc bunden met Tyffnit, met gode Mends Vidne, slipper hand ud oc vorder løs, enten aff Bondens Huß, eller 2) paa Tingvey, eller paa Tinge, uden Tingsdom, da maa Mand tage hannem huor som Mand finder hannem, oc giøre hannem sin Ræt. Dog om hand vorder saa loß, at 3) hand far i sin egen Frelse, oc kommer hand til Tings ubunden, da maa Mand ey tage hannem paa Tinge for 4) de Sager, der hannem vidis, men skal ficte hannem paa Tinge, oc søge hannem met Lands Low, fordi at huad Sag Mand giffuer anden, da er hand skyldig at haffue Fred til Tinge oc fra, udens) hand ganger ved Styld paa Tinge. 92. Om Ombohmand lader Tyff los. Tager Ombohmand Tyff bunden paa Tinge aff Bonden oc lader hannem siden løs uden | mach ene de voget dar nicht vmme schuldyghen, ane he hebbe vore gheclaget, dat he eme syn ghud gestolen sy. Sunder wert en deeff ghegreppen vnde wert ghebunden myd der duffte myd ghuder lude tughe, vnde vntlopt he darna vth deme hus edder vth deme dyngweghe edder van deme dynghe sunder dyngh recht, wert he dar na begreppen, so mach me eme sin recht don. Sunder vntlopt he vryg vnge. bunden a), so en mach me ene nicht angripen oppe deme dynghe vmme de sake, de se eme teghen, funder he mach ene schuldygen vppe deme dynghe vnde schal ene denne vorvolgen alse en recht is, wente en yslick schal vrede hebben to dynghe vnde b) van deme dinghe vnde c) alle sake, der me ene tyet, ane he bekenne suluen vppe deme dynghe d) deuerye. 92. De voget mach den deeff nicht wedder wech laten sunder des dynghes recht. Nympt de voghet enen deeff oppe deme dynghe van eneme bunden vnde leth ene ghan darna funder teken 1) uden at Bonden kiærde for hannem til forn, at hans Gods vaar hannem frastaalit; efter Texten uden at Bonden tilforn har anlagt Sag, eller at han selv (Ombudsmanden) er blevet bestjaalet. 2) eller paa Tingvey; disse Drd mangle i Terten. 3) at hand far i sin egen Frelse, at han kommer i sin egen Frelse. ") for de Sager, der hannem vidis, for den Sag, for hvilken han figtes. 5) uden han ganger ved Styld paa Singe, uden han vedgaaer Tyveriet paa Tinge; i Texten i vort Hdskr. staaer der blot: uden han selv vedgaaer paa Zinge. a) unde kumpt to dynghe ungebunden G. dynghe.dat he deverye don hebbe T. b) wedder van . c) umme 2. G. d) G. om. uppe dem (33)
