259
30 g. Tyffs Mercke, da maa hand ey kiære offuer des deues, so en mach he den bunden barna nicht Bonde, der hannem bant. schuldyghen, de ene bant. 93. Om Mand tager Tyff nogit i Hende. Tager Mand Tyff nogit i hende, og haffuer hand en Skøde¹) til, huor han fick det, da maa hand bindis. End næffner hand Skøde, oc brøster hannem Skøde eller Hiemle, da er det det samme, dog 2) maa hand en skiude lenger end til tredie Mand, den tredie hand skal udrette 3) de Kaafte, der hand vedgaar, dog skal hand haffue Vidne 4) at udlegge de Kaaste, der 5) hannem ere tilfuldt met Skøde, oc bøde ey, men haffue tabt sit Værd. End haffuer hand Vidne til, at hand torffkiøbte det, da giffue dog Low, at hand er ey Tyff, oc en Tyffs Metvidere, oc veed sin Kiøbmand huercken leffuendis eller død, og haffue dog tabit sit | 93. Wert de deeff begreppen myd deuerye. Begript bar we enen beeff myd dufte unde kan he ene vnde de bewynenen warent vorebrynghen, dar he dat ghud aff hebbe, so mach he ene bynden. Nomet he ock wene unde secht de neen, so bynde fynghe a) mach gan tho deme drudden mynschen vnde schal vth legghen, wes he bekant, myd ghuder lude thuge, unde schal dar nicht vore beteren, sunder dat he dar vore gheuen heft, des schal he vntberen. Heft he ock tughe, dat he yd kofft hebbe oppe deme markede, so were he sick sulff twelffte myd syneme ede, dat he neen deef is des ghudes noch witschop. hadde myd deme deue, vnde dat he den wedder leuendich edder doth weyt, de yo eme vorkoffte, 2) bog maa hand en skiude c. f. v. ; efter Zexten: Man maa ei skyde v. s. v. 4) Bidne; efter Terten: Vin, d. c. Ven; saaledes kaldtes den Borgen, som 5) der hannem ere tilfuldt med 1) Skøde d. c. Hiemmel. 3) ubrette, udrede, udlægge, svare til. Sælgeren ved visse Afhændelser maatte bringe tilstede til Kiøberens Betryggelse. Skøde, som ere fulgte til ham (o. e. ere ham overdragne) med Hiemmet. a) wysinghe 2. T. (33)
