263
96. 263 Bo J. Huorledis Mand skal lede om sine Kaaste. Taber Mand sine Kaaste, da skal hand følge til den By, der hand venter, at hans Kaaster ere tilkomne, oc liuse 1) for alle Grande efter flig Tyffnet. End ganger nogen Mand ved de Kaaste, oc siger aff hvem hand fick det, da bliffuer hand ikke derfor Tyff, om den ganger ved der hand fick aff. End om vey farende Mand, der hand en kiende, lagde eller lod de Kaaste i hans Huß, eller 2) fik hannem det at giemme, da er hand skyldig at verie sig met tolff Mends Eed, at hand er ey Tyff, oc en Tyffs Metuidere, oc athan lagde aldrig Dølß- maal paa de Kaaste: dog er hand skyldig, der de Kaaste haffde i Hende, at være i Løffte oc Borgen, for i samme Kaaste til det næste Ting, oc da nasfnis gode Tinghøringe offuer at være, at see, at han antuorder de Kaaste fra sig, der hand i Hende haffde, oc hand tager ved der 3) aatte, fordi da maa 96. o ene schal soken syn stolen ghud. Vorlust bar we syn gud, de schal volghen to deme dorpe, dar he louet dat fyn gud ghekomen sy, unde schal id kundighen vor allen a) naburen. Vnde bekant des we, dat he dat gud hebbe vnde secht yd woraff dat he yd hebbe, so wert he dar neen deeff vmme, is yd dat de ander des bekant, dat he yd van eme hebbe. Hefft yd ock en wanderende man dar inne lecht tho deme, den he nicht en kant, so were he sick sulff twelffte myd synen rechte, dat he neen deeff ys des ghudes noch witschop hadde mit deme deue, ys id dat he des ghudes ne helet hefft b); de schol louen vor dat ghud wenthe to deme negesten dynghe. Vnde so schal me dar bederue lude to nomen, de dar to gan vnde seen, wes de ene van fick antwordet vnde wes de andere entfanget. Vnde so en mach he en nicht schuldyghen, de dat gud by ene gelaten hefft, 1) oc liuse for alle Grande effter slig yffnets efter exten: og lyse saadant Tab (isl. tion, verb. at tyna) for alle Naboer. 2) eller fick hannem det at giemme, eller overleverede ham dem i Gjemme. aatte; efter Serten: den der forfølger Sagen. ³) Der a) synen naburen 3. b) . . G. add. de dat gudt hefft.
