XXV
Endelig er ogsaa Texten jevnført med den, der findes trykt i Mathias Brands Udgave af Jydske Lov og tilhørende Lovstykker, som udkom i Ribe 1504. Henvisningerne til denne Text ere i Noterne betegnede med Bogstavet E. Det maa endnu bemærkes, at de ovenover Capitlerne i Parenthese fatte Tal angive Capiteltallet i den nysnævnte trykte Udgave. De Henvisninger til Jydske Lov, som findes over de fleste Capitler, mangle i det aftrykte Haandskrift og ere derfor tilsatte af andre, som ere angivne ved de i Parentheser anbragte Bogstav mærker. Til hvad jeg ovenfor S. XIX har anført om Forholdet mellem de forskjellige Bearbeidelser af Thord Degns Artikler, skal jeg endnu tillade mig at føje et Par Bemærkninger. Hvad den formeentlig ældste danske Text angaaer, da forekommer det mig, at den ikke indeholder noget Spor af at være en Oversættelse af Latin, hvilket jeg vel heller ikke ter paastaae at være tilfældet med den nyere danske Text (B.) i Almindelighed, men at denne dog paa enkelte Steder er oversat af en latinff Original, synes mig klart. Saaledes er Udtryffet i Cap. 27: Thighende falugh neppe oprindelig Dansk, men udentvivl en Oversættelse af det latinske communitas tacita, Ogsaa i det 6te Cap., hvor det i Slutningen hedder: Oc therom skulle sannemen ey andherlundh omskilliæ, troer jeg at finde en misforstaaelse af den latinffe Text (Cap. 10), hvor det udtrykfelig siges, at Sandemand slet ikke skulle dømme om de i Capitlet omhandlede Sager, nemlig naar Klerker og Lægfolk have dræbt og flaaet hinanden (super hoc non debent veridici discernere); formodentlig har Forfatteren af den danske Text misforstaaet det umiddelbart foregaaende udtryk i latinen: vel e conuerso og oversat det ved andherlundh uden at lægge Mærke til, at han ved at omskrive hele Capitlet har forstyrret Meningen. Jeg vil hermed ikke have sagt, at den latinske Bearbejdelse (C) vi nu have tilbage, har ligget til Grund for Texten B; tvertimod viser Capitlernes hejst forskjellige Folge i begge, at dette iffe har været Tilfældet, men jeg har fun villet bemærke, at Texten B i det mindste paa enkelte Steder er oversat af en tatinff Origi nal. Dette bliver saa meget sandsynligere, naar man sammenligner de danske Texter A og B med hinanden; thi endog den loseste Sammenligning vil vise, at de Capitler, som A og B have tilfælles (og af alle 29 Cas pitler i A er der fun to som fattes i B) ingenlunde have en saadan Lighed, at det fan antages, at de i den nyere Text B ligefrem ere optagne af den ældre A. Forskjelligheden i flere af dem er meget mere af den Beffaffenbed (man 'see f. Ex. det 1ste Cap. om Bandleb), at man let falder paa den Tanke, at de ere Oversæts telser af cen og samme Text. At denne imidlertid maa have været en ældre og anden, end den, vi nu kjende (C), har jeg allerede bemærket, og tilføjer blot, at denne udentvivl selv paa flere Steder tydelig forkynder sig som Oversættelse af en dansk Text; herfor taler ikke blot den Omstændighed, at den indeholder en Mængde danske Ord, men ogsaa den usædvanlige Betydning af Ordet emere i Cap. 45, hvorom jeg henviser til Anmærkningerne S. 519. (d)
