289
30 g. før ere sagde, de mue oc her gielde, om hand vaar ey hiemme den Tid, han vaar sictet. End horde hand sin Sag, oc flyde hand siden, da hielper hannem ingen Forfald, uden at Kongen lod ham kalde. de hyndere, de hire vore fecht synt, moghen ene to hulpe kommen. Sunder hefft he syne sake gehort vppe deme landdynghe vnde vlut darna, so en a) komen eme nenerleye hynder tho hulpe, ane de konnind de lade ne. 111. Om Mand randsager Bondens Hus. Om Mand randsager i Bondens Huß, oc Bonden er en selff hiemme, oc hittis der staalne Kaaste inde, da maa mand ey Hustruen binde eller bunden¹) bortføre, men Grande skulle i Thog oc Borgen gange for deKaaste, til Bonden kommer hiem, at de ey bortføris oc²) ey sellies; men naar Bonden kommer hiem, da dele hin³), der de Koste thogsette eller paaklagede, saasom før er sagt. Det+) staaer alt paa Bondens Suar, hvorledis Mand maa effterdele.
111. Wert dar husfokinghe in des bunden hus, wen he nicht to hus is. Echud dar husfokinghe in enes bunden huse, de wile he nicht to hus en is, unde wert dar deuerye vunden an deme hus, so en mach me de husfrauwen nicht binden darvore edder wechvoren, sunder ere nabure scholen louen vor dat ghud also lange wente de husbunde to hus kumpt suluen, oppe dat dat gud nicht entferet werde edder vorstolen, unde wen de husbunde to hus kumpt, so spreke he ene an, de dat b) oppe borgen breuen hefft. 1) bunden; efter Zerten: ubunden. 2) oc en fellies; efter Texten og er stjules. ³) hin, der de Raaste thog sette eller paaklagede, d. e. den, som forlangte Borgen (Tak) for Kosternes Tilftebeblivelse, Sagsøgeren.
- ) Det staar alt paa Bondens Suar, det kommer alt an paa Mandens Svar, hvorledes o. f. v.
a) megen unde fomen G, b) bat gud . . (37)
