291
112. 291 30 g. Om Mand finder nogit. Om Mand hitter nogen Kaaste oc siger ey til, oc oplius det en til Kircke oc en paa Tinge, at han haffuer hitt eller fundit saadanne Kaaste, da¹) maa han derfor vorde Tyff, saa som hand haffde det staalit. Den, der hitter, hand skal sige, huad hand hitte, oc den, der tabte oc effterliuser, hand skal sige Jertegen 2) oc Mercke. 112. Bmme vundene ghud. Vynt dar we ghud, vnde deyt dat nicht openbar in der kerken edder oppe deme dynghe, dat he dat a) ghevunden hefft, so mach he dar en deeff vore werden, offte he yd ghestolen hadde. 113. Om Mand hitter Solff eller Guld. Hitter nogen Mand Sølff eller Guld, enten i Høye eller effter plow, eller nogen andenlunde, da skal Kongen det haffue. End³) døl hand at hand hitte icke, da verie sig met Frender Eed. 113. Offt dar we gold edder suluer vynt. Bynt bar we golt edder fuluer vppe deme velde edder in bergen edder vnder der ploch, dat horet deme konynghe. Vorseket he ock des, dat he des nicht gevunden hebbe, so were he sick sulff twelfte finer vrunde myd syneme eede. ') da maa hand derfor vorbe 3yffs efter vort Haandskrift skulde det hedde: da maa han ej derfor vorde Tyv, men denne Læsemaade er aabenbar urigtig. 2) Jertegen oc Merce; efter Texten: Farve (Led), samt Tegn og Mærke. ³) End del hand; efter Texten i vort Hoser.: End sigtes nogen Mand for, at han hittede Guld eller Sølv og benægter han det, da o. s. v. a) dat gut . B. (37*)
