293
114. Om Mand faar anden noget at giemme. 293 B 0 g. Faar ¹) Mand anden nogit at giemme, eller oc fetter til Pant, eller Foruæd, oc kommer Ild udi det Huß, oc brender det op met andre Bondens Kaaste, oc Vidne ere til, at Bonden tabte sine Kaaste met hans, da er hand skyldig at være angerløs. End vil hand ev lade sig nøye eller orffuis met Vidne, da²) verie hans Genpart ved Næffn i Kion, at³) hand gielde hannem ey at, eller det bleff ey borte for hans Skyld. End er hand Kiebingsmand, være ved Naffn) aff hans høyeste Low. End brøster hannem Low, legge ud Kaastene, og bøde tre Marck Bonden, oc tre Marck Kongen. End vorde hans egne Kaaste ey bort tagne, da gielde hand igen, det hannem vaar i Haand faait, oc verie sig met 114. Wert dar weme wat tho bewarende dan. Deyt dar we deme anderen ghud to hudende edder to pande, vnde vorbrant syn hus darna, vnde da ghud mede, vnde mach he dat betughen, dat syn gud myd des anderen vorgan ys, so en dorff he eme des nicht wedder don, vnde wyl 'he sick dar nicht ane nogen laten, so were he sick myd tweluen syner vrunde, dat he yd nicht vorloren hadde vmme synen wyllen. Is he ock en kopman, so were he sick mid deme hogesten laghe, unde entbrikt eme an deme rechten, so ghelde he allent dat eme de andere dan hefft, unde dartho III marck vnde deme konnynghe III marck. Hefft he ock van syneme ghude nicht vorloren myd des anderen ghude, so gelde he deme anderen syn ghud unde 1) Faar Mand anden nogit at giemme, giver mand anden noget i forvaring. ³) da verie hans Genpart ved Næffn i Kion; efter Texten: da være han (d. e. Sagsøgeren, Eieren af den i Gjemme givne Zing) ved Nævn i Kjen, d. e. da fere han Beviis ved Kjensnævninger. 3) at han gielde hannem ey at, d. e. at han ikke foraarsagede ham Skaden; hvilket ved de felgende Drd i Dversættelsen omskrives: eller det bleff en borte for hans Skyld. *) Næffn aff hans høyeste Low; det bør hedde: Nævn af hans heieste Lag, d. e. Gilde; Nævningerne ffulde tages blandt Medlemmerne af det fornemste Gilde i Byen, hvortil han hørte.
