309
6. 309 Bo g. Om Mand forholder¹) Udgierd. Haffuer 2) nogen Mand Skibsværd, eller Skibsræt, eller Skioldekiøb, eller vil ey sin visse 3) Kaast udføre til Skibet, paa rette Lagdag, oc andre Fare-Kaaste), der hand er skyldig at føre ud, oc 5) enten selff met at fare i Lething, eller sin Haffne -Broder i sin Sted at sende, oc vidne det Skippere ), da maa Styrißmand tage 7) hans Fæ til Staffns, dog en førend Skib er udskut, oc 8) Kaaste paaførd, oc den Lagdag er gangen, der Skipper vaar forlagd. End tager Styrißmand ey Fæ til Staffn, førend hand far aff Haffne, da maa 6. We dar beholt schiprecht. De dar beholt dat schipghelt edder schiltghelt, vnde wyl dat nicht vthgheuen edder wyl syne spise edder ander gud nicht tho schepe bryngen als he van rechte schal des dages, alse he vth gelecht ys, unde wyl dat ock nummende beualen, de syn haffnebroder is, so mach de stursman syn gwick nemen vnde driuen dat tho schepe, vnde eer nicht eer dat schep to watere toghen is vnde dat ghud inne bracht vnde de dach vorkomen is, alse bescheden is. Nympt he ock dat qwick nicht to schepe, eer dat schip van der hauen varen is, so moghet
- ) forholder Udgierd, d. e. er forsommelig med Skibets udrustning.
2) Haffuer nogen Stibe værd eller Skibsræt o.s.v. Efter Sexten: dersom nogen tilbageholder de Bidrag, han skal udrede til Skibets Bygning eller til Skibsredskab eller til Kjøb af Skjolde o. f. v. 3) sin visse Kost, d. e. fin Koft, de til hans Underholdning nødvendige Levnetsmidler.
- ) andre Farekaaste, andre Ting.
5) oc enten selff met at fare o. s. v. og som han enten selv skal tage med sig i Leding eller er pligtig at overlevere fin havnebroder. 6) Skippere, d. e. Skibsfolkene, de som ere i Sfibet. 7) tage hans Fe til Staffns, tage hans Gods og føre det ud paa Skibet. ') # Raaste paaford, og Godset bragt ombord.
