373
B0 g. da gielder hand icke derfor. Den haffuer dog sit Værd tabit, der met Bondens Hustru kjøbte. End Bondens Son eller Bondens Daatter, i Fellig met sin Fader, maa icke affhende noget aff Bondens Gods, uden hans Villie, oc¹) en hans Leye-hion. de man myd clage, so brickt he nicht, sunder de, de vplatynge ontfangen hefft, vorlust syn gelt, des he Darvore gheuen hefft. Ock mach des bunden sone edder dochter edder denstknecht des gheliick nicht don. 45. 45. ere sele salicheyt a). Huormegit Kone, der Barn Haffuer Wo vele en wyff mach gheuen vor ved), maa giffue til Siælegifft. Hustru, der Barn haffuer ved Bonde, maa ey giffue tie til Siælegifft halff sin Hoffuitlaad, oc ey nogen store Monnit³) eller Gaffue, uden Bondens Ja oc Villie. Men vil nogen Mand kalde paa slig4) Siælegifft, da skal Bonden være ved Næffn i Kion, oc der ganger ey Sandemend til. End falders) hand aff Kions Eed, legge ud det, der giffuit vaar til 6) Siælegifft. End haffuer Hoßbonde ey Barn ved Eyn vrauwe, de eyn kynt hefft myd creme manne, de mach de helffte eres deel gudes nicht vor ere sele geuen edder ichtes vele b) sunder eres mannes wyllen; wert dar we vmme alsodane gyffte geschuldiget, de were sick myd twelff fyner vrund sunder de sande: men; wert he ock nedderuellich in deme rechte, so gelde he yd alto male. Hefft de vrauwe ock neen of wills de 1) oc ey bans Legehion (lejede yende); efter vort Haandskrift: og ej hans egne Tyende. 2) der Barn haffuer ved; her maa suppleres: Husbonden. 3) Monuit eller Gaffue; Gave er en Dversættelse af det foregaa ende Mon, som egentlig betyder Gods, Ejendom. *) slig Siælegifft; efter Serten; sig vorden (en saadan givet) Sjælegave. ³) End falder hand aff Kions Ged, end brister ham Beviset ved Kions Nævninger. ) til Siælegifft; efter Texten for hendes Siel. a) . om. falichert. b) wat 2. G. a bazd odds
