417
30. g. enten met den, som beskyldis, eller den, som Sag giffuer 1). Den, som beskyldis eller for Sagen er, hand maa udi den Low vrecke2) sin aabenbare Uven, saa som før er sagt³), fordi at ingen Mand skal nodis til at verie sig met sine Uvenner, oc de, der næffnde vorder, de. skulle enten suere den, som for Sagen er, til eller fra, thi4) at Mand maa ingen Mand dømme eller undskylde tiendis paa sin Halß, eller fine fyrretiue Marcks Sag. Mand³) kand oc ey fange Herrihnaffn aff anden, uden at hand fuer hannem Gierningen paa Haande. dessen tweluen vpwerpen fyne openbare viende a). Vnde de darto genomet werden, de scholen ene vellen edder weren, wente numment mach den anderen myd swighende vordelen edder weren. 65. Huilcket falskt er. Falset er det, omo) Mand setter Sted eller Stabel, oc slaer Penninge uden Kongens Or loff) eller hans Befalning, oc brender falskt Solff, eller kiøber eller sellier met de Pen= 65. Wat valsheyt is. De dar seth ambolt vnde stapel vnde slept penninge b) sunder des konnynges wyllen vnde both vnde brent valsch fuluer vnde kofft unde vorkofft 1) Terten tilføjer: de fulle og nævnes (d. e. Nævningerne skulle være saadanne) som ikke ere beslægtede med den, som Sag giver, og ej med ham, som sagsøges. 2) wrecke, vrage, forkaste. 3) Herved henvises til Lovens I. 1. 4) Thi at Mand maa ingen and domme o. s. v.3 efter erten: thi de maa, ikke tie nogen fra fin hals eller fine fyrgetyve Mark d. e. thi ingen skal paa Grund af Nævningernes blotte Taushed fortabe fin Hals eller fine 40 Mark. 5) Mand kan oc en fange herridtzneffn aff anden o. f. v. d. e. Heller ikke kan nogen faae Herredsnævn udnævnt i den Sag, han' har mod en Unden, undtagen han paasværger ham Gjeruingen, giør Eed paa, at han holder ham for Gjerningsmanden. 6) Dm Mand setter Sted eller Stabel, dersom Mand sætter Ambolt eller Ambolts Fod 0. s. v.; i de nyere Udgaver af den danske Oversættelse staaer urigtigen Steen istedetfor Sted. 7) Orloff, Tilladelse. a) Cætera usque ad finem libri desunt in Cod. T. b) falsch geld B. (53)
