425
Bog. Ilden udbar, endog hand actede en at brende uden sit egit, eller det, der skadeløst paar. Men løber den Ild i Huß eller By, da er det lige det samme. End bær Hyrde eller andit Hion, der ey er i Bondens Fellig, Ild ud, oc kommer da nogen Vaade deraf, da er Bonden ei skyldig at gielde det. Vil dog nogen Mand hannem det vide, da vere hand ved Næffn i Kion, at hand ei bad eller bød det. Dog er varligere oc bedre, at ingen Mand setter Ild i Hede, uden om alle Eyere vorde derom samsette og foreente, at brende enten Mose eller Hede, oc gange selff met oc vocte, at en kommer Ild i anden Mands Marck, dennem til Skade. End om Ild settis i Hede paa en Bymarck, oc so gelde he den schaden, de dat vur enstickede allenen a) dat he des nenen wyllen hadde, datb) he dat holt bernen b) wolde sunder syn egenen vnde num mende to schaden. Lopt dat vur ock an en dorp edder hus, so is yd dat sulffte recht. Drecht yd ock de herde edder des bunden denstknecht, de nicht myd eme in der menschopen is, vnde kumpt dar schade van, des en dorff de bunde nicht gelden, sunder wert he darumme schuldighet, so were he sick myd synen vrunden, dat he eme des nicht c) hete offte bath to donde. Jo doch is dat wysser d), dat dar numment our an dat velt drage ane yd sy myd vulbort aller biter, dat se darby syn vnde waren dat vur; wert dar ock vur ensticket in ener bumerke unde schut dar schade van in der anderen bumerke, so a) wo doch N. b) dat he schaden don wolde X. c) don hete X, G. d) beter B. (54)
