494
Anmærkninger til den Jydske Lov. Fortalen. S. 2. Meth logh scal land byggies. Bygges isl. byggia har her Bemærkelsen af at berede, ordne, bestyre. At den hele Sætning har været et gammelt Ordsprog i Norden sees deraf, at den allerede forekommer i Nials Saga Cap. 71, og i Frostethingsloven 1 P. c. 6, saaledes f. som Schlegel i sin Afhandling om de gamle Danskes Retssædvaner (Videnskab. Selskabs philosoph. og hist. Afhandl. III. 76, jvfr S. 328) har bemærket. Senere er den bleven optagen i Fortalerne til Uplandsloven og til Helsingeloven, der overhovedet synes at have laant adskilligt af Jydske Lovs Fortale, dersom ikke begge Fortaler skulde være øfte af en fælleds Kilde, nemlig Decretum Gratiani, hvis Pars 1 Dist. 4 c. 1 og 2 unægtelig er benyttet paa et Par Steder i Jydske Lovs Fortale. Orues, (at), at nøjes med; æn af the wile æi at orues I. 15; æn wil han æi at oruas æfter witnæ II. 114, (jofr. Er. S. Lov 1. 17. Bald. S. 2. I. 12). Iafnet skrives sædvanlig iafnæth og iæfnæth; Lighed, lige Ret og Sfiel, af iafn, lige, som ogsaa ffrives iauen f. I. 5. Thyrfte with, trængte til, behøvede; Imperf. af Verb. tharf; jofr. I. 14 Anm. og Anm. til Er. S. Lov S. 374; senere brugtes Formen tör ved, jvfr. Molbechs Gloss. til Riimkronik. og den gamle Bibeloversættelse. Sannend, isl. sannindi, Sandhed. Euer, det isl. at efa, at tvivle; skrives ellers sædvanlig i Lovene at iæuæ, f. Er. S. L. S. 334. a landa, i landet; Præpositionen a bemærker, ligesom det islandske a, i, til, paa; a marka, a thingi, paa Marfen, paa Tinge; giua logh a, gjøre Eed paa; kallæ a, gjore Fordring, Krav paa; alla time a aræt, til enhver tid paa Aaret. logh scal göres after alle men, oven skal indrettes efter alle Mænds Tarv. spak, forstandig; jvfr. Er. S. Lov S. 348. specht, isl. spekt, Sagtmodighed, Fredsommelighed, Viisdom; nyte there specht vil egentlig fige: nyde Frugten af deres Fredsommelighed. fol, isl. fól, en Daare; dog jævnlig med Bibemærkelse af ond (fuul) jvfr. Niimkrøniken V. 3379 og Molbechs Gloss. til samme. S. 4. til gosz, til det Gode. Forfanga, hindre. logh scal were arlic, ræt, lich oc thyrftælic oc openbar; Witherlogh, Straffelov, f. Anm. til V. 379. Pina, (at) at straffe, s. IV. 518. tholic, after landens wanæ quem- Lovgiveren har ved denne Sætning paa dansk segt
