504
falder Ancher, i det han bemærker, at der ved bolæsak rimeligvis forstaaes en fordulgt Sag, der ikke er bleven offentlig paafjendt af Retten, men afgjort hjemme mellem Parterne selv; han udleder derfor Ordet af boel, Huus, Hjem. Denne Forklaring kan ogsaa finde Bestyrkelse i II. 13, som viser, at naar nogen afgjorde en Drabssag hjemme med Boder, forbrede de Paagjældende 12 Mark til Kongen. Imidlertid forekommer det mig dog, som den anførte Etymologi er noget tvungen; thi naar man ligefrem oversætter bolæsak ved Huusfag, fan man dog ikke uden Tvang af det almindelige Begreb om Sager, der afgjøres i huset eller hjemme, udbringe, at det netop skulde være Drabssager, hvis Afgjørelse paa denne Maade forbydes; Lovgiveren kunde jo dog ikke i Almindes lighed forbyde Undersaatterne at have Huussager med hinanden eller at afgjøre deres Trætter hjemme. Vilde man med adskillige Haandskrifter læse bölasak, ligger det islandske böl, som betyder Modgang, og overhovedet alt hvad der er ondt (f. t. Er. Talemaaden at bidia böls, at onske ondt over nogen, i reidü böli, i hidsighed, vred Hu) temmelig nær og man kunde da oversætte bölesak ved ond, fiendtlig Sag; jvfr. ogsaa det plattydske bolgen, som betyder vred, hæynelysten, s. Bremisch-niedersachs. Wörterbuch I. 111-113. Cap. 10. Banæ, isl. bani, bemærker baade Drab og Drabsmand, Banemand; det islandske at bana betyder at dræbe; her har Ordet udentvivl den første Betydning, jofr. II. 12. Löön, dolger; isl. at leyna, delge; i II. 21 forefommer Particip. lönt. Cap. 11. Köpingh, islandff kaupangr, Kjøbstæd. Cap. 12. Liiflatæ, isl. líflát, Ded, ordret: Livets Tab. Huuæten, hveden, hvorfra. Cap. 13. Thæghængiald, isl. þegngilldi, Boder til Kongen for en Underſaats Trab; jvfr. Anmærkn. til V. 611. Cap. 14. Oc lædda til stogh (stok); stok betyder ikke her, som ellers hyppig (fce II. 64 og Anmærkn. til V. 585) det sædvanlige Fængslingsredskab, men en Blok, hvorpaa noget afhugges; jvfr. den svenske Landzlagh Edz. b. c. 17: Nu ledher man annan til stock eller annan stadh och hugger af honom hænder eller fötter med walde. See ogsaa Kæmpevisen om Niels Ebbesen Vers 71. J II. 21 og flere Steder betyder stok Pal (at staple meth stoc). Hamla, lemlæste s. Anm. til IV. 536. Limmo, Lemmer. Cap. 16. Hothkone, Frille; et Fruentimmer, som man har vanæret, beskæmmet, af hod, isl. hád, Spot, Haan, Vanære, jvfr. Glossar. til Niimkrøniken S. 321. Cap. 17. Wonlic, ventelig, hvad der er at formode, af isl. von, Formodning, Forventning. Fortake, betage, borttage, tilintetgjøre, forhindre, s. II. 102, jvfr. Glossariet til Harpes strengs Lægebog S. 172, Glossar. til Uplandsloven v. foretaka, og det isl. fyritaka, afslaac, nægte. See iøvrigt Not. 4 til dette Sted. Cap. 19. Lönlæghæ, hemmeligt Sammenleje, Lejermaal. Bata hans manhallath, fege hans Mandhælg d. e. forfølge Sagen til Mandhalgs Forbrydelse, (hvori denne ringere Grad af Fredloshed bestod s. Anm. til Er. S. Lov S. 362); bæta betyder at jage, forfølge paa Jagten, (at bede Hjort, at bede Dyr s. Kæmpeviserne), deraf figurlig at forfølge med Søgsmaal, jvfr. Glossar. til Dstgotha f. voc. Beta. Haues illæ with, fore sig slet op, f. Glossar. til Riimfrøniken S. 322. Gifterorth, Giftermaal, f. Anmærkn. til Er. S. 2. S. 348.
