506
sit fæ i annen mans korn, at drive sine Kreature ind i anden Mands Korn; saaledes hedder det i samme Bemærkelse, i III. 48, at hirtha mans korn up meth wald. Cap. 32. Bothes, opslaaer sin Bo, egentlig Bod. Tiald, Telt. Risboth, Bod, eller Tag af Riisqviste, af Grene, jvfr. Thord D. Art. B. 37. Af man ær skip stathen; nogle Haandskrifter, som den Flensborgske og flere, have: of man ær a skip stathen, d. c. om Mand er paa Sfib (stathen, isl. staddr, stædt, tilstede); men Lasemaaden i vort Haandskrift behøver ikke at forkastes, dersom man vil gjøre skipstathan til eet Ord, jvfr. Unalogien af arfstathæ i Erifs Ejell. Lov I. 36. Cap. 33. Bryti, egentlig Avlskart, eller den, som uddeler Mad og Arbejde til Folkene paa en Gaard paa Landet (af at brytiæ isl. britia, bryde istykker, uddele). Da Kongerne og Biskopperne ogsaa havde slige Tilsynsmænd paa deres, Gaarde, forekommer ogsaa jevnlig i Loven Benævnelsen Kongens eller Biskops brytiæ (infr. V. 584), paa Latin villicus regis, villicus episcopi, som senere synes at være ombyttet med Ombudsmand, Foged, advocatus. At den i dette Capitel og paa andre Steder i Jydske Lov omtalte brytia sfulde have været indtaget i Fallig med Bonden, og altsaa hvad J. L. II. 1 falder Fellægsbryti, antager Professor Belschow i hans Commentatio de villicis, Hafn. 1827, fee især §. 5. Cap. 35. Tysæ, Kof. Ancher anseer det for Comparativ af tidt, altsaa tiere, hvormed ogsaa Lasemaaden i Cod. F. tithær stemmer overeens; alle Oversættelserne, Krabbes undtagen, have fulgt Lasemaaden thrysæ, d. c. tre Gange. Cap. 39. Husbrot, Opbrydelse af et Huus, Indbrud. Cap. 40. Hug the, havde i Hu, troede, tænkte, Imperf., isl. at huga; i II. 73 skrives det hutha. Swæræ a hand, sværge Nogen Sag paa, er at forstaae om den Sigtelseseed, der faldtes Aasvoren Eed, hvorved Sagsøgeren retfærdiggjorde sin Sigtelse, s. Nyt jur. Arch. XIV. 101 ff. jvfr. om Uda tryffet a hand Anmærkn. til Er. S. 2. 336. Cap. 41. Fulkumma nefninga til, lade Nævninge udvælge til Sagens endelige Paakjendelse; at komme har jevnlig transitiv Bemærkelse, jofr. L. II. 105. Cap. 44. Encoe, det samme som ens, f. Anmærkn. til 1ste Bog Side 500,jvfr. V. 641. Cap. 47. Falla for ransdele, at fjendes skyldig i dan, egentlig at falde for Ranssøgsmaal; saaledes hedder det i 2. II. 61 at fallæ for nefningæ og jevnlig t. Ex. i II. 61 og III. 67 at falle at loghum, at falde for Lov, d. c. at Eedsbeviis broster Nogen, jvfr. Anm. til Er. S. f. S. 362. Cap. 48. Eg oc ænda, Markens Grændser, fra den ene til den anden Ende, jvfr. Udtryffet æggiar-tompt i Østgoth. L. Bygn. B. 13, 2, og ændakarl i Uplandsloven Withærbo B. 2, 6. Cap. 49., Hælghatbrot, Helligbrøde. Wathewark, Baadesgjerning. Cap. 51. Landwærn, bemærker oprindelig Landets Forsvar og derhos den dertil nødvendige Krigstjeneste; siden de til Krigens Forelse paalagte Afgifter, hvad enten Krigen var en Forsvars- eller Angrebs-Krig; i denne Betydning forekommer det i Jydske Lov, ligesom lething, f. III. 9, jvfr. Velschow de institutis militar. Danor. p. 17.
