507
Rathe, tilberede, gjøre rede; ræthe næfninga for umbæsman vil vel altsaa sige: at fremstille Nævningerne for Ombudsmanden. Innenborts, indbyrdes; denne Ordets Skrivemaade bestyrker den i Bidenskabernes Selskabs Ordbog yttrede Formodning, at indbyrdes oprindeligen er det samme som indenbords (inden Borde). Cap. 53. Syntær, sammentruffet for siu eller syv nætter, et tidsrum af syv Nætter. Cap. 54. Sjell. Lov S. 353. Watæ, at gjøre, skrives sædvanlig wetæ, isl. veita, jofr. Anmærfn. til Er. Cap. 56. At söka sin swan lan i hænder, at ffaffe, at overdrage sin Svend Lehnet; at söka i hænder siges i en god Betydning om at tilvejebringe eller skaffe Nogen en Fordeel, ligesom at söka á hendær i ond Betydning om at forfølge Nogen. Cap. 59. Sættee; det islandske sæta, fan baade betyde at svare, og at adlyde, rette sig sig efter nogens Billie; i sidste Bemærkelse maatte det her betyde: at fyldestgjere Dommen, og denne er vel den rimeligste, da Udtrykket at söka fullælic til ran neppe bor indskrænkes til at betegne, at Sogsmaat lovlig er anlagt, men udentvivl bemærker, ikke blot, at Sagen er anlagt, men ogsaa at den er paadømt, jofr. Unalogien af Ordet laghsot i J. £. II. 108 (hvor det aabenbart er det samme som dømt) og hvad der er sagt om Verbum lagsöges i Anm. til IV. 520 og V. 593. I Anmærkningerne til Loven (S. 207 Not. 2) - har jeg rettet Oversættelsen: vil den ej rette for sig, til: vil han ej forlige sig, hvortil jeg er bleven forledet ved det dobbelte ti sættæ., som bragte mig til at tænke paa det islandske sætta, der betyder: at forlige, men da det ikke har passivist Ferm, maa den ovenfor anferte Forklaring, der ogsaa har alle Oversættelserne for fig, foretræffes trods det dobbelte t. - Imidlertid lader Udtrykket: sætte with kunung i II. 79 sig dog neppe forklare paa denne Maade, s. S. 241 Not. 9. Nemte, (nam at nemtæ) er udentvivl en urigtig læsemaade for nema, at tage, hvoraf stray efter forekommer Præsensformen nemmer (f. ogsaa L. II. 102) og Imperf. nemptæ, jvfr. Anm. til Er. S. L. 363. Garhslit, Gaardsled. Cap. 60. Ar, plojer, i Imperf. arthæ fee 2. II. 72; jvfr. det islandske arinn, pløjet; den sædvanlige Form er: at ærice. Wath, isl. ved, Pant, jvfr. Anm. til Er. S. £. 374. Læth, laant, Particip. af at læce, jvfr. Molbechs Glossar, til den gamle Bibeloversættelse. voc. lææ og Anm. til Er. S. Lov S. 335. Imperfect. lathe, laante, forekommer i II. 70. Cap. 61. Rætt æ, at gjøre lige, gjøre det, gjøre Rede og Rigtighed; man siger nu heller at rette for sig, ogsaa at rede for sig, joft. II. 68. Laghdælt, lovlig forfulgt, af at dele, forfølge ved Netten, "fyrræ en iorthen ær laghdeld ", II. 72, jofr. loghdeling i Er. Sjell. Lov S. 373. Fest, Particip., lovet, joft. Anm. til V. 590. Cap. 62. Thy lickest, desligefte, paa samme Maade, jofr. Anm. til V. 588. Cap. 63. Brotæ, Forbrydelser, Forseelser, see brot i Anm. til V. 582. Cap. 64. Fiathra, Jodlænker, see Anm. til Er. S. Lov 354 (fiætær). Cap. 65. Abbut, Abbed. (64*)
