508
Cap. 66. Tala, Tale, her i Bemærkelsen af Retssag, Sogsmaal. Görst, nøjagtigst, tydeligst, see Anm. til IV. 542-543. Cap. 67. Umbiutha, tilbyde. tilberede, anordne), skrives ogsaa Rethaswæn, T. II. 71. Ratheswan, Avlskarl (af at rethe, Cap. 68. Kunungs ræt, d. c. Kongens Ret til Boder, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 354. Bofæ, Losore, jofr. om Ordet bolfe Anm. til V. 592. Farkosto, det Gods, som man har med at fare, har hos sig. At witæ sik annen stath burt, at begive sig andensteds hen; at wite er udens tvivl det samme Verbum, som sædvanlig skrives at wetæ og i det foregaaende Cap. 54 at wætæ, det isl. at veita, hvis Betydning er saa omfattende, at enhver Virksomhed derved synes at kunne betegnes, at gjøre, at præstere, at udrette, o. s. v., jvfr. foran S. 507 og Anm. til Er. S. Lov S. 353. Cap. 69. Fæld man, hvad der siden i Capitlet kaldes laghfald man, (lovlig fældet) det er den, som sidder en afsagt Dom overhørig og paa Grund deraf skal udrede 3 Marks Bøder, s. II. 61. Eruct og aruæth, isl. ervidi og arvidi, Arbejde; skrives i Er. S. Lov æruæthæ. Fræsgiald, fædvanligere frösgiald, Erstatning for Udsæden, Sædefreet; i vort Haandskrift staaer ikke sjelden æ for ö, saasom husfræ. Missummer, Midsommer. Iafneth hænde d. c. upartist Haand, uvillige Mænds Bevaring; det islandske iafnadarmadr betyder en upartist, uvillig Mand, og i Uplandsloven Wrfdá. B. X. 1 forekommer Taalemaaden at sættæ gots i impnapa handar." Hwart, isl. hvert, hvorhen. Cap. 73. Haftaær, bruger, benytter (om Jord); bruges ogsaa saaledes i de gamle svenske Love, t. Ex. i Uplandsloven Withærb. B. XXI. Cap. 74. Athalwach, Adelvej, den fornemste Vej, Landevejen, fee S. 502; i Cap. 76 og. III. 67. kaldes enhver befaren Vej, alfar Bej, faran wagh. Cap. 76. Ufyrmær; wata ufyrmd, betyder i Almindelighed, at gjøre uför, at mishandle (jvfr. Anm. til IV. 538 og V. 593), men de Exempler, som Capitlet selv anfører, vise, at det i det mindste her ikke kan forstaacs om nogen personlig mishandling; udentvivl stræffer Bemærkelsen af Mishandling sig saavidt, at derunder indbefattes al Forhindring, som læges Nogen ivejen for hans fri Virksomhed, saa at han ikke fan færdes, hvorhen han vil, og saaledes paa en vis Maade kan betragtes som om han var sin Forlighed berøvet. Tothær, fom i Oversættelsen forklares ved: hindrer, er et ubekjendt Ord, dersom det ikke skal svare til det isl. þottaz, saaledes som anført S. 237 Not. 4. Man kunde vel ogsaa tænke paa tuttær, som forekommer i Er. Sjell. Lov II. 21, men heller ikke dette Ords Bemærkelse er ganffe flar; fun saa meget fees af Sammenhængen, at det maa bemærke en personlig mishandling. I det Frisiske betyder at dudie, at trække En ved Haaret, (f. Staatsbürgl. Magazin V. 741) og tuddern, forvikle, binde fast, see Bremisches Wörterbuch V. 63. Forsake, give Slip paa, lade liggs.
