512
Hafnæ eller Gaard synes i de ældste Tider at have maattet frille en Mand i Leding, men senere har man fordeelt Ledingspligten paa flere i Foreening, som da sagdes at udgjøre, et Hafnalagh, og de Værnepligtige faldtes med Hensyn hertil Hafnæbröthræ. I Jydske Lov synes hafna at bruges synonymt med hafnælagh, jefr. Velschow 1. c. p. 104-105, med Undtagelse af III. 2, hvor det, paa det første Sted, hvor det forekommer, har den nu brugelige Bemærkelse af Sohavn, men paa det andet udentvivl er en urigtig Lasemaade for haluæ, f. Not. 2 og 3 til dette Capitel. Cap. 3. Hæstæleg hæ, forefommer ogsaa i II. 1, betyder Erstatning for Heſtehold. fipsredskab. Cap. 4. Katalhod, Kjedelbat, Jernhat, den simpleste Hovedbedækning for Krigerne, saas deles kaldt efter Ligheden med en Kjedel eller Potte, jvfr. Jahns Udsigt over Nordens Krigsvæsen S. 337. Cap. 5. Skip rethæ, Skipen,, navigium, det af flere saakaldte Havne bestaaende District, hvoraf et Skib skalde udrustes; kaldes i de norske Love Sfibrede og er nappe som Kof. Ancher mener, det samme som hafnelag, hvorved der blot synes at betegnes en Inddeling af Districtet med hensyn til Skibets Bemanding, jofr. Velschow I. c. p. 102 ff. Farwithnefning æ; det islandske farvidr betyder Skibsredffab, Skibets Tilbehør, Aarer 0. f. v.; farwitnefninga fynes altsaa egentlig at betyde de Nævninger, som skulde domme i Sager angaa ende Skibsinventariet. Cap. 6. Fællæ utgarth figes om den, som forsømmer hvad der paaligger ham med Hensyn til Udrustning, Leding; isl. útgérd, Udrustning, jest. gerd, Gjerning, i Gloss. til Niimfreniken, deraf kaldes i III. 12 de Ledingspligtige utgærsmen. Om Betydn. af Verb. fællæ f. Anm. S. 502. Hæfte, islands at hefta, hæfte, hindre, holde tilbage. Wist, Mad, s. Anmærkn. til Er. Sjell. Lov S. 342. Wornæt, den, der er under en Andens Beskyttelse, jener, f. Anm. til Er. S. 2. S. 387 (worthnæt) jufr. warnæt i Jydffe Lov I. 50. Cap. 7. Male, isl. malr, Mad, Rejseproviant. Udtrykket: Kongens mal d. c. Kongens Bord eller Fadebur, forekommer i Diplomer, f. t. Er. et fra 1377 i Suhms Dmks. Hift. XIV. 505. Innabonde, den Bonde, som skal udrede innæ, d. c. Skat, Afgift, altsaa Skattebonde, 1. Sf. 2. IV. 11, jvfr. det islandske at inna, betale, og Gloss. til Wasigoth. f. h. v., samt Anchers faml. Skrift. II. 267 Not. ** Cap. 8. Men; man har her, ligesom i det foregaaende Capitel Betydningen af Basal; paa famme Maade forekommer jevnlig homo i middelalderens Latin. Ræt, betyder her det District, hvori Nogen udøver sin Net eller Myndighed, omtrent paa samme Maade som Jurisdiction nuomfrunder bruges baade til at betegne Myndigheden og Districtet, hvori den anvendes. Cap. 9. Gramunka, graac Munke, Graabrødre, d. c. Fransiskanere, saaledes kaldte efter deres Klædedragt, ligesom Dominifanerne strax efter faldes swartmunka. Cap. 11. Hitrmens; udentvivl bør der læses hirtmens; med Undtagelse af det eneste ny Haandskrift P. ere alle enige i, at der ikke skal læses hærmens eller herrementz, saaledes som Ordet er
