513
oversat i Christian den 4des Udgave. Hirdman er ifølge Etymologien unægtelig forskjellig fra hærman, og betegner ikke saaledes som dette enhver Kriger, som Kongen har optaget blandt sine Mænd eller Vasaller, (haandgangne Mænd) jvfr. III. 8, men kun dem, som han tillige havde i Tjeneste i sin Gaard eller ved sit Hof Fuuskarle). Det forekommer mig sandsynligt, at Hirdmandene, maatte have mere Anseelse end de øvrige Hærmænd, og maaffee turde dette Capitel, som omtaler deres Landboer, ogsaa vise, at de besad større Jordejendomme, da Loven blev givet, end de øvrige Hærmænd, af hvilke der ifølge det 15de Capitel endog gaves dem, der ikke ejede fuld Plovs Drift. Det er i det mindste mærkeligt, at i alle de følgende Capitler tales òm hærmen, i dette derimod blot om Hirdmænd, hvilket ogsaa er bemærket i den latinske Oversættelse, som her bruger Udtrykket miles (i den tydske Oversættelse ridder) men om hærmen altid Udtryffet homines dominorum, hvorved ligesom i Kjobenhavns Stadsret 1254 mere er tænkt paa Vasalforholdet og den formodentlig efterhaanden opkomne Udtale hærræmen, end paa Ordets oprindelige Betydning: Krigsmænd (af her, exercitus). Undertake, isl. undantaka, undtage, frietage. Eriæ, islandsf at eria, pleje.jvfr. S. 507. Repdraghen iorth, Jord, som er rebet eller.er Rebning underkastet, i modsætning til Ornum, jofr. Belschow 1. c. p. 132. Cap. 12. Ris, reiser sig; det islandske at risa har ligeledes reciprok Bemærkelse: at reise sig; her i overført Bemærkelse om en Forpligtelse, at den tager sin Begyndelse, bliver til, jvfr. Er. S. L. 335. Skoresmen, (údentvivl af det isl. at skora, bestemme, afgjøre) vare efter Ostersens Fors flaring (v. Sfursmænd) to Mænd blandt Havnebrødrene, som ved edelig Kjendelse skulde afgjøre,, hvormeget Enhver skulde udrede i Leding, dersom der opkom Trætte derom mellem Styresmanden og Udgjærdsmænd. Han siger, at disse Skursmænd, som han iøvrigt anseer for at være de samme som Skibsnævninger, brugtes endnu paa hans tid i Jylland, naar nogen Selvejer ikke udredede Leding i 3 Aar, da hans Ejendom blev "skuret under Kronen ved fornævnte Sfursmænd eller Næffn". Cap. 13. Kennæland er Jord, som var undtaget fra Rebning, fordi Loddens Størrelse, paa anden Maade var fjendelig, nemlig ved at være mærket eller hegnet med Steen og Stabel; derfor modsættes det repdraghet iorth, som altid paa ny maatte underkastes Opmaaling ved Neeb, dersom der blandt Bymændene opstod Tvist om Storrelsen af deres Lodder i Byens Marker. Cap. 16. Laghæ; de fleste Haandskrifter have lathe, Lade, som giver en god Mening; da imidlertid lagha ogsaa fan forstaaes om Lag, Bunke eller Staf, hvori Sæden lægges eller sættes, troer jeg med Kof. Ancher, at læsemaaden laghæ, som forekommer i vort Haandskrift paa 4 Steder i dette, Capitel, ikke bør forkastes, saameget mindre som Udtrykket i Capitel 17 (lagh leghs) taler for dens Wgthed. Rætslæ, Redsel), Præstation, Afgift. Quersæta, (af quer, quar, isl. kyrr, stille, rolig og sætæ, Sæde) den Jordejendom, som var saa liden, at deraf ej skulde udredes Leding, saa at Besidderen kunde sidde stille imod at udrede en Drtug til Kongens Gaard (see III. 13), hvilken Afgift i det Folgende selv kaldes quersætæ. Cap. 20. Styres hafna, Styresmandens Gaard, af stýrir, Styrer, Befalingsmand, og hafnæ (see hvad ovenfor S. 511 er anført om dette Ord), den Gaard, som Styresmanden havde i Forleh- At ning, og hvorpaa han boede, jvfr. Anchers saml. Skrift. III. 336 ff. og Welschow 1. c. p. 103. udlede Ordet af styr, Krig, saaledes som Dahlmann antager i Anhanget til hans Udgave af Neocorus 1. S. 558, er allerede af den Grund urigtigt, at styr i Genitiv hedder styriar; stýrir har derimod i Genitiv styris. (65)
