519
Cap. 22. Aff siden d. c. fra Sidelinien; naar blandt de folgende Exempler paa Arveladere i Sidelinien nævnes sersön og serbarns barn formoder jeg, at der i de oprindelige Haandskrifter har ftaaet systersön og systerbarns barn ffrevet med en Abbreviatur, som senere Afffrivere have overfect; fierde liidh, fierde Led, er at forstaae om 4de Grad efter canonist Regnemaade, altsaa indtil 8de Mand efter romersk Regnemaade (exclusive). Cap. 27. Tiændhe og thighende foe lugh, filtiende Fælledsskab. Cap. 31. Tha skal then sagh utgiffues; formodentlig hvad der ellers kaldes Sagens, Lysning, dens Bekjendtgjørelse paa Tinge, jvfr. c. 41 (udgiffue sit kæræmaal) og den latinske Text c. 8 og 73 (promulgare causam, delictum). Cap. 32. Om wyrdnings iord for falsmaal, om Jord, som udlægges for Bøder efter Burdering. Tillword, tilvurderet, udlagt til Nogen efter Burdering. Cap. 33. Skatzmaal, Appel, Sag som apelleres, jvfr. IV. 515; at skiude sigh, at appellere sin Sag. Flii bondhen rett, at flye d. e. forskaffe Bonden (Sagsøgeren) Ret. Fortroddhenskab, Modtvillighed, contumacia f. V. 616, jvfr. fortröden IV. 513. Cap. 39. Lagtyme dagh, den Dag, som er bestemt til Logh time d. e. til logh tid, til at aflægge Eed paa, f. loghtiids dag i 1V. 531. Cap. 42. Raade sagh, radasak i Staan. 2. V. 28, en Sag, hvorunder Nogen sigtes for at have raadet Andre til at begaae en Forbrydelse. Betidhen, betimeligen. Cap. 44. Loghfordeelt, den som lovligen er dømt, domfældt, jofr. lovforvindes i V. 622. Cap. 46. Ölsalæ, Olsalg. Naar i dette Capitel den straffes, som "köper" en Tonde Ol dyrere end 10 Dre, betyder Ordet köpa vistnok fælge, ligesom i J. 2. Substantivet köpa ogsaa paa flere Steder bemærker Sælgeren; Ordets oprindelige Bemærkelse er at handle, at kjøbslaae, og indbefatter saaledes baade Salg og Kjob i Ordets nu brugelige Bemærkelse, jofr. Ihres Gloss. v. köpa. At den latinske Text c. 45 her har emere er udentvivl et stærkt Argument for, at den iffe kan være Originalen, men en Oversættelse, hvor man uden Eftertanke har holdt sig til den senere reeft gængse Bemærkelse af Ordet at köpæ. Cap. 49. Sanningh, der bør læses samningh (i Haandskriftet staaer sañingh, der kan læses paa begge Maader) Samling, Foreening af Flere, Flok. Som isærdeleshed Capitlets Slutning viser, er Talen om den, som selv tager sig til Rette for hvad han har at fordre hos en Anden og i Foreening med Flere gaaer til Skyldnerens Gaard og der paa egen Haand gjør Execution (skyflingh f. Verb. at skyflæ). Uforretther, gjør Uret, f. IV. 518. Thöyæ, sædvanligere tyge, bevise, dømme, f. Anm. til V. 582. Weldha, Bold, Overlast, jvfr. V. 589. Cap. 53. Undlocke, forloffe. Undföre, bortføre. Cap. 54. Fencke, det samme som Franke, et Fruentimmer med hvem man er beslægtet, jvfr. Anm. til V. 593.
