23
Bo J. Laad, om Søn er til, eller lige Laad ved Daatter, om Søn er ey til; saa tager hand oc i alle Boskab, dersom hand stiffter met hans egne Børn, naar de ¹) ville skiffte oc fare fra hannem. Men Kiøbejord fange Børn ey aff, førend de arffue deris Fader. End døer Fader, oc leffuer Moder effter met Børn, da arffuer hun ey vdi hans Jord, men vdi Kiøbejord tager hun lige Laad ved Søn, om Søn er til, oc lige met Daatter, om Søn er en til, oc saa voi all Boskab. Sidde oc Bonden oc Hustrue vdi Fellig sammen, oc kiøbe Jord, oc haffue ey Børn sammen: Døer enten aff dennem, da skifftis deris Kiøbegods, saa som anden Boskab. End haffuer Bonde Barn, som er Hustruens Steffbarn, oc er det lagt i Fellig met dennem, haffue de kiøbt nogit Gods siden deris Fellig vaar lagt, oc døer enten dennem siden, da stifftis oc den Kiøbejord, som andit Boskab. Dog dersom Steffmoder først døer, da beholder Faderen den Kiøbejord, som hand i saa Maade haffuer kjøbt vdi Fellig met sine effte sone, vnde also nimpt he in alle deme ingedome, wen he sick deelet vann den kindern, sunder van deme kofften lande nemen de kindere nicht ehr se dem vader eruen; steruet ock de vader allene, so nimpt de moder nicht van dem lande des doden, men in dem kofften lande nimpt se lick dem ßöne edder der dochter vnde alßo nimpt sein alleme ingedhome; synth dar ock ecktelude thohope inn menschop funder kindere vnde steruet dar eyn, so schal men dath toffte landt lyck dem anderen gude deelen; hefft de mann ock eyn findt dath der frouwen steffkindt is, des syn gudt is in der menschop, vnde hebben se darna welck landt gekofft vnde steruet de vader, so schal men dath koffte landt deelen lyck dem anderen gude; steruet ock de steffmoder ehr, so mach de vader dat landt bes dar be b( PA , anguish (s end Alany 1) Naar de ville fifte oc fare fra hannem; efter exten: naar de fare (drage) fra ham. ET frisk
