49
30 g. forkyndede det paa Tinge, saa at hand skulde | sunderget a) vppe deme dynghe, dat yd sick scholde ørffuis oc nøyes met det Fader gaff hannem i Hende, oc fange da icke mere enten¹) effter Fader eller Sødsken. darane nogen laten, dat he eme gegeuen hadde, vnde scholde nicht meer hebben van b) deme va dere vnde den broderen. 22. At Fader ene maa sig Barn giøre²). Hvem som Fader giør sig til Barn, den maa ingen Mand vrage, oc ingen Mand maa giøre den Mand Barn, der sig ey giorde selff Barn, uden rette Arffuinge. Huilcken Mand sig giør met Lowen Slegfred-Barn paa Tinge, suare sig³) for det som sit Adelkone-Barn, om4) paa bedis. End haffuer Mand Slegfred-Barn, oc liuß det en paa Tinge, oc vorder det dræbt, da tage Modernis-Frender all Bod, oc Fæ dernis icke, oc ey Fader. End vorder det straadot, da arffuer Moder det, eller Mødernis -Frender, om Moder er død, oc Fader intet. 22. De vader mach fick dat kynt allene to nemen. Nympt de vader enen to syneme sone, dar mach numment entegen c) seggen, vnde numment mach deme anderen en kynt to delen ane syne rechten eruen. Echtiget dar we en kynt oppe deme dynghe, vnde wert yd ansproken vmme missedath, he moth darvor antworden, alse vor syn echte kynt. Heft dar we en vnechte kynt, vnde echtiget he dat nicht vppe deme dynghe, vnde wert he darna slagen, noch vader, edder des vader vrund nemen de beterynge nicht d) van em vp men der moder vrund. Steruet he ock naturliken, so numpt de moder, edder der moder vrund dat erue vnde de vader nicht. 3) At 1) enten effter Fader eller Sødsken; i Zerten hedder det kun: og tage intet efter Sødstende. Fader ene 0. s. v. I vort Haandskrift hedder det: Hvem Fader maa giøre sig til Barn, hvilken Læsemaade dog strider saavel mod Capitlets Indhold, som mod de fleste Haandskrifter. 3) suare sig for det d. e. ftaae til Ansvar for det.
- ) Dm paabedis d. c. om der gjøres nogen Fordring paa Beder eller Erstatning, som Slegfredbarnet var pligtigt at udrede.
a) afgefundert X. G. b) na X. G. c) jegen X. d) G. om, nicht. (7)
