61
30 g. de ilde¹) verie, da skal Konningen sette dem²) til Verie, huem hand vil, fordi Konningen er Verie for alle dem, der ey selff haffue rette Verie. Den maa ey vere Verie, der herier. de konninck den kynderen vormundere setten, wente he schal alle de beschermen, de dar anders nene gunstige beschermer hebben. 29. Om Kone maa sine Børn, oc deris Gods giemme³). Kone imen oc all den stund hun vil sidde met hendis faderløse Børn umandit oc ugifft, da maa mand ey Børn fra hende tage. Dog skulle deris Lawe-Verie) haffue deris Jord at giemme, oc verie oc forsuare det met Lowen, om³) nogen paatrætter. Moderen tager dog alt Nytte der affganger, oc6) sticker der met effter hendis Villie. End mandis eller gifftis Moder, da skulle Børn til Laweverie, uden de ere saa spæde, at de kunde ey Moders Hielp miste, det er, til siu Vinter: Dog naar hun mandis oc bliffuer gifft da tage 29. Dat de vrauwe mach myd sick holden ere kyndere myd erfguderen. Eyn vrauwe mach sitten na eres mannes dode myd eren kynderen, vnde de kyndere mogen se nicht van en a) delen de wyle se fitten wyl ane man, men der kynder land schal hebben enen vorstander, de yd mach weren myd eres vader landrechte, deyt ene des noth. Sunder de moder nympt allikewol van deme lande de vrucht, schicfende b) to c) ereme wyllen. Sunder nympt de moder man, so scholen de kyndere to den vormun deren, ane se fyn so cleyne, dat se der moder hulpe nicht entberen konen, also dat se noch nicht veer iar olth syn, jodoch scholen de vormundere 1) vilde de ilde verie; Texten har: ville de alle værge; men de fleste Haandskrifter have ilde, hvilken Læsemaade ogsaa felges i den latinske Oversættelse, fjendt de felgende Drd kunde tale for Læsemaaden i G.: ville de ikke værge. 2) dem; der ber læses den. 3) I Texten lyder Dverskriften: Ut Kone maa henfidde med sine faderlese Born saalænge 5) om nogen paatrætter, om nogen gjør Fordring paa den
- ) pe sticker dermet efter hendis Billie; og bestyrer Godset efter hendes Billie.
hun vil. (Jorden).
- ) Lawewerie d. c. lovlige Værge.
a) ehr . b) kehrende G. ) na X. .
