Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

IX

Indledning. I. Om Kong Christian den Andens Love. A. Om Forholdet mellem den saakaldte gejstlige og verdslige Lov. *) fter den nu almindelig herskende Mening skat Kong Christian den Anden i Aaret 1521 have givet Danmark en almindelig Lovbog, som man har kaldet den geistlige, fordi den begynder med Forskrifter om Geistligheden, og atter i det følgende Aar en ny og forandret Lov, som har faaet Navn af den verdslige, fordi den begynder med verdslige Lovbestemmelser. Denne Mening, der, saavidt jeg har kunnet opdage, i det Væsentlige er antaget af alle vore Skribenter, som efter Grams Tid have omtalt Christian den 2dens Lovgivning,**) maa vel ved første Øjekast synes ophøjet over al Tvivl, da Peder Nesen i Aaret 1684 har udgivet "Christian den Andens geistlige og verdslige danske Lovbøger," den første bestaaende af 141 Capitler, og dateret Kjøbenhavn, Helligtrefoldigheds Søndag (d. e. den 26 Mai) 1521, den anden bestaaende af 140 Capitler og dateret Kjøbenhavn, Helligtrekongers Dag (d. e. den 6te Jan.) 1522. Ikke destomindre troer jeg, at det saavel af denne Resens Udgave selv, som af vore ældre Historieskriveres Vidnesbyrd kan godtgjøres, at Christian den Anden ikke har publiceret nogen almindelig Lovbog i Aaret 1521, men at den, som Resen har udgivet med dette Aarstal under Navn af den geistlige, kun har været et Udkast til den i det følgende Aar udkomne Lov. Foreløbig maa jeg bemærke, at blandt de Skribenter, som, efterat Resens Udgave var udkommen, omtale Christian den Andens Lovgivning, er Gram den første, der i sin Afhandling om

  • ) Denne undersøgelse har tilforn været trykt i det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter 20de Bind, men

er her blevet forøget med nogle ikke uvigtige Noter, hvilke jeg har gjort kjendelige ved at betegne dem som nye Anmærkninger.

    • ) See især Schlegels Geschichte der Könige in Danemark I. S. 106 og S. 112; Gebhardi i Algem. Welthistorie

32 Bd. S. 82; Kongslevs private Ret I. 52; Munters Reformationshistorie I. 292. 308; Behrmans Christian den Andens Historie I. 230. b