XII
nævnelse forekommer *). Næsten ligesaa paafaldende som denne Anachronisme ere udtrykkene i Lovens 9de Cap., naar det der hedder: "derfore skulle saadanne Præster nu strax efter Paaske nestkommendes flytte af Kjøbstæderne til samme deres Kirker, 20." Da Loven efter dens Underskrift først skal være udkommet den 26de Mai, og Paasken aldrig kan begynde sildigere end den 25de April **) saa ere de Ord: nu strax efter Paaske næstkommendes," vist nok kun lidet passende; derimod staae de gandske paa sit Sted i den verdslige Lov c. 102, da denne Lov blev givet den 6te Januari 1522 og Paaffen altsaa var den nærmest forestaaende Fest. men ikke Gaae vi nu til de sidste Capitler i Loven, finde vi udentvivl der et næsten afgiørende Beviis for den Paastand, at denne Lov ikke kan være givet 1521. I det 135fe Cap., som overskrives: om Vrag, og i de folgende Capitler indeholdes nemlig de Forskrifter om Vrag, som Christian den 2den gav i en Forordning om denne Gjenstand og som Hvitfeld p. 1172:1173 har meddeelt os i en udførlig Extract, men Scepperus i hans Respons. ad articulos Lubecensium in extenso paa Latin. Da nu denne Forordning, givet pan Trefoldigheds Søndag 1521, efter dens egne Ord og Scepperi Vidnesbyrd er bleven trykt og uddeelt i hele Riget, var det vistnok højst forunderligt, om Kongen netop paa selvsamme Dag havde publiceret en almindelig Lovbog, hvori denne Forordning ogsaa indførtes, ikke at tale om, at vore gamle Historieskrivere udførligen berette om denne enkelte Forordning, vide det mindste om nogen paa samme Tid givet almindelig Lov. Sammenligne vi fremdeles Forordningens og Lovens Bestemmelser om Vrag med hinanden, finde vi i Lovens 140 Cap. en Forskrift, som mangler i Forordningen, og herved bliver det vel ophøjet over al Tvivl, at Lovens Datum maa være urigtigt; thi at man paa een Dag skulde udgive og trykke en Forordning, og paa samme Dag i en anden Lov gjøre Tillæg til den, er aldeles utænkeligt. Man opfordres derved til nøjere at betragte Lovens sidste Capitel, det 141de, der efter Overskriften: "At vor Ordinantze saa holdes skal" maa indeholde dens Epilog. Men her ***) møder os en heel forvirret Tale ved de Ord "da skulle vore fuldmæctige Embedsmænd, som dertil skikket ere paa som i Sandingen dermed findes eller löbe ud med Strandingen, naar det blesser oc stormer, skulle strax opfanges, oc skulle vore Fogder oc Embedsmænd altid ride ud med Strandingen oc hafve hertil god Opsiun, oc om nogen herefter vederfaris nogen Uret udi slige Maader med Vrag oc ci gifver os det tilkiende, da ville Vi lade straffe over hannem som vedbör, oc ville Vi, at hver Skipper oc Kiöbmand, som vore Strömme, Lande oc Riger besögendis vorder, skulle hafve it vort Brev herom lydendis, som foreskrefvet staaer, som vi oc derfor har ladet prente. Thi maa hver Mand vide at rette sig efter vore Veyne alvorligen oc uden al Forsömmelse tilbörligen straffe &c. Thi forbinde Vi alle, i hvo de helst ere eller være kunde, fornefnte denne vor Skikkelse oc Ordinantie at bryde eller udi nogen fornefnte Artickle oc Puncter at forkrencke, under vor kongelige Hevn oc Vrede.
- ) See Brev til Peder Bang, Scultis i Svinborg af 15de Januar 1523 og et andet til Morten Seueren,
Scultis uti Boegens, strevet paa Vigilia purificationis Marie Anno 1523, i Suhms Samlinger II. 2 H. S. 56 og 57-
- ) I Aaret 1521 begyndte Paasten den 31te Marte, see Helvaderi Sylva chronologica II. 47-
- ) 27y Anmærkning. Det maa herved erindres, at det er i Resens Udgave denne Uorden finder Sted; i nær
- ) I Aaret 1521 begyndte Paasten den 31te Marte, see Helvaderi Sylva chronologica II. 47-
værende udgave er Feilen rettet i Overeensstemmelse med de følgende Bemærkninger.
