XVI
hans Regjerings tiende Aar. Vide Hvitfeld Histor. Dan. in fol. pag. 1132-1183, ubi etiam lin. 15 pag. 1183 fit mentio Recessus Friderici I. Denne Christiani II. Recos blef brendt af det Judske Raad oc Adel til Wiburg Landsting." Haanden, hvormed dette er skrevet, synes at være Bispens egen, skjendt jeg har noget ondt ved at troe, at han kan have gjort sig skyldig i den Feit, at ansætte Loven til Christians tiende Regjeringsaar. Foran Loven staaer en Formular til Dommeres. Eed og nedenunder tilføjes: "ati Norgis Loug XX. c. y thet förste Bogh," men hverken Formularen eller Capiteltallet svarer til de Steder i Hirdskraaen, Guletingsloven eller Christian den 4des Norske Lov, hvor slige Formularer forekomme. Skulde man paa Grund af nogle enkelte overeensstemmelser mellem Haandskriftet og Resens Udgave finde min ovenfor yttrede Gisning at være uans tagelig, maa jeg bemærke, at dette ikke har mindste Indflydelse paa min Mening om den saakaldte geistlige Lovs Beskaffenhed, da de enkelte Afvigelser fra Resens Udgave, som findes i Haandskriftet *), ikke kunne tjene til at give nogen Oplysning om den faakaldte Lovs Historie. Haandskriftet selv er noget ældre end Aaret 1666; maaskee har Villadsen, som i Aaret 166x blev Biskop i Viborg, ladet det afskrive efter et derværende Manuskript, fundet altsaa i den By, hvor Loven undergik sin sidste Skjebne. Det ældre Manuskript, hvorefter Villadsens, tidligere eller sildigere, maa være afskrevet, kan kun have
- ) Flere af disse lade sig vistnok lettelig forklare deraf, at Loven ikke er trykt umiddelbar efter Haandskriftet,
men efter en afskrift. Forudsætter man, at denne afskrift er forfattet efter mundtlig Dictering, er det let at begribe, hvorfor Resens udgave har en nyere Orthographie end Haandskriftet, da Afskriveren nedskrev det Dicterede efter den da brugelige Strivemaade. Hvor Haandskriftet har enkelte Ord eller vel endog en Linie, som fattes hos Stefen, kan ogsaa den nævnte Fremgangsmaade uden Vanskelighed lose Knuden, ikke at tale om, at endeel afvigelser aabenbar maa skrives paa Bogtrykkerens Stegning (f. E. G. 2. c. 46 en flet Len istedet for en fat : bestemt Len; i det 47 Cap. "Dommeren eller Herredsdommeren" istedet for "Landsdommeren eller Herredsdommeren", i det 49de Dannemands for Dommerens, Rette dog for Retterdag, i 52 Cap. Five for Fyen.) Heraf vilde altsaa endnu ikke kunne hentes nogen betydelig Indpending mod min Gisning. En vigtigere synes derimod den at være, at der paa et Par Steder findes Ord og udtryk hos Resen, der ikke staae i Haandskriftet. Saaledes er der for Ex. i Haandskriftet i den verdslige Lovs 70de Cap. en Lacun, som hos Resen er udfyldt, hvorimod nogle andre Orb ere udeladte; Stedet lyder i Haandskriftet saaledes: "Hafve vi formercht, et mange före ny Tidender om Laudet met Lögen ..... paa theris rette Herre och Konningh, ville vi. &c." men hos Refen: "Hafve vi formerke, at mange före ny Tidender om Aarit Landit med Lögn oc Herrenskedt, ville vi &c." Ligeledes er i Overskriften af den verdslige Lovs 59de Cap. tillagt hos Resen: Om Vandtsmider, hvilket Ord ikke engang forekommer i selve Capitlet og altsaa ikke derfra kan være laant af Refen. Maaskee følger dog blot heraf, at Refen paa enkelte Steder har consulevet et andet Haandskrift; den paafaldende Overeensstemmelse mellem Haandskriftet og Resens udgave, især i begges aabenbare Fejl, gier mig det virkelig vanskeligt ganske at opgive min Gisning. Foruden den forhen paapegede højst mærkelige Fejl i Slutningen af den geifttige Lov, som ere fælleds for begge, fortjene endnu følgende at bemærkes: naar det i det 4de Cap. G. L. i begge hedder oc Bispen icke giester Presterne, tha skal de giflue &c. faa er det af Sammenhængen aldeles klart, at der mag lafes: oc naar Bispen gjester Presterne &c, I det 5 Cap. G. 2. mangler upaatvivlelig noget: "The gamle Scholesedt... schal och reformeres... bödit och befalet; formodentlig skal der staae: have Vi derfor bödit oc befalet &c. En lignende udeladelse er kjendelig i Slutningen af det 11te Cap., i Midten af det 21de ved Ordene: Rigens Indsegle alle Domme, i Glutningen af det 24de og i Over- Friften af det 36te Cap. om Landsdommoris Rente, der umulig kan være rigtig, da Capitlet allene handler om Herredsdommere.
