XXIV
Eudhe *); then menig Mand mien, ath huat ther dömmes saa uloffligh for Wild eller Gaffue Skyldh, wille the ikke undgielle, "men nyde wor nadigste Herres och Rigsens Raads Dom derpaa." Jevnfør hermed G. 2. c. 19. Fremdeles: "Men alle de Sagher, som bör at handles till Herretzting och Landzting steffnes nu til Prouisthing **), och thermet dömmes oe bandes (0: bandsættes) Allmughen, then tiil stor Skadhe och Armodh och wor nadigste Herris och Ridderskabs Frihed oc Rettighed nedlawhd." (Jevnfør G. L. c. 19, W. 2. c. 87). Videre klages over, at Landsbyepræsterne tillodes af Bisperne at boe i Kjøbstæderne, hvorover "mange miste deris Sakermente," jevnfør G. 2. c. 9, W. L. c. 102; at Klosterne udsendte Folk, som fulde tigge Almisse, jevnfør G. 2. c. 120, W. 2. c. 88; at Klostermænd og Præster førte et slet Levnet, som tilbørligen maatte reformeres, jevnfer G. 2. c. I. Et med samme Haand skrevet, udentvivl samtidigt, Document, som ligeledes bevares i det kongelige Geheimearchiv og er aftrykt i Danske Magazin tilligemed hiint (S. 364 ff.) er upaatvivlelig, som ogsaa Langebek yttrer, et Udkast til den Skoleforordning, til hvilken den geistlige Lov henviser i det 125 Cap. og følgelig ældre end denne. Det stager endnu tilbage at undersøge, hvad der kan være Grunden til den Uovereensstemmelse, som findes mellem de to nævnte Haandskrifter af den verdslige Lov, nemlig det Uldalske, hvormed Resens Udgave i det Væsentlige stemmer overeens, og det Arne-Magnæanske, som har alle en Originals Kjendemærker. ***) Jeg har allerede ovenfor yttret, at det sidste var bestemt for Jyllands Kjøbstæder og har ventelig været tilsendt en af disse, og at paa den anden Side den Omstændighed, at det Uldalske Haandskrift paa enkelte Steder, hvor hiint nævner Viborg, som den Stad, til hvis Scultus Borges mester og Raad de i andre jydske Kjobstæder afsagte Domme skulle indankes, fastsætter, at Kjøbstædernes Domme skulle indankes for Scultus Borgemester og Raad i Kjøbenhavn, kunde give Anledning til at slutte, at dette Haandskrift nærmest angik Sjellands Kjøbstæder og maaffee tillige de øvrige danske Provindsers, Jyllands undtagen. Men ved nøjere Prøvelse vil det udentvivl vise sig, at man ikke heraf fan forklare sig Haandskrifternes Uovereensstemmelse. Betragte vi nemlig de Capitler, som findes i det Uldalske, men mangle i det Magnæanske Haandskrift, da kan der ikke tænkes nogen local Grund, hvorfor disse Lovbud ikke ligesaa godt kunne passe sig for de jydske, som for de øvrige Kjøbstæder. Disse i det Magnæanske Haandskrift manglende Capitler ere: det 3die, som bestemmer, at ingen kan blive Scultus, Borgemester eller Raadmand, uden han i 3 Aar har været bosiddende Borger; det 4de, som
- ) Denne Bestemmelse indeholdes udtrykkelig i Kongens Haandfæstning (hos Behrmann II. 49): "Ithem
thet som Biscopen oc Bygdemend fælde eller reise, thet skal være Logheus Ende, som wor skrefne Log siger." Det er ellers synderligt, at her en ældre Lovs Ord synes at citeres, da dog disse Ord "thet skal være Logeus Ende" ikke findes i Jydske Lovs II. 7 og 42, som indeholder selve Lovbudet, og heller ikke, saavidt mig bekjendt, i nogen anden af vore gamle Love.
- ) Dette var dog ligeledes, i det mindste tildeels, hjemlet ved Kongens Haandfæstning, S. 42:45.
- ) My Anmærkning. Efterat dette var skrevet har jeg i det Kgl. Geheimearchiv fundet endnu et Haandskrift
- ) Dette var dog ligeledes, i det mindste tildeels, hjemlet ved Kongens Haandfæstning, S. 42:45.
af den verdslige Lov, som har været bestemt for Kjøbstæderne i Fyen, og hvilket nøjere findes beskrevet i det følgende afsnit om Haandskrifterne af Chriftian den Andens Love,
