228
nom; medenn will nogen Riddermandtzmandt kiöbe nogitt aff synn Bonde, tha skall handt haffue thett udi hans Mynde oc mett hans Wilge, ligerwiss som hand kiöfftte thett aff en Fremmett. paa Item skall oc were forbodet offuer thette gandske Rige alle Prelater, Fogeder, Bönder paa Landet oc alle Bessekremmere, at bruge nogen Kiöbmandskaff paa Bygden oc udi Lantzbyerne, mett Alne, Maade eller Wegtt, medenn hwilcken Landet noget saadant Behoff haffuer, tha skulle the thet köbe udi wore oc Kronens Kiöbsteder aff Borgerne. Oc skal hwer Riddermandtzmandt were fritt och uforbodet, att giöre sig sit egit Gotz saa nytig som hand kand, oc selge thet hwem handt will; dog skal ingen Riddermandtmandt mue paa Lantzbyerne selge entthen Stoell, Salt, Homble, Klede, eller noger Kramware. 23. Om Gifftermaal, oc besönderligen eblandt Adelen. Item skall ingenn effter thenne Dag eblantt Adellen tillsammengiffuis udi theris umyndige Aar oc förre endt the komme till Skelssalder, oc the tha paa bode Siider kunde giffue theris Jaa oc Sambtycke thertil; hwem theroffuer will forsige sin Dather udi hendis umöndige Aar, tha skulle the icke alligewell giffuis sammen, medenn skal giöris thennom nögagtige Forwaringe oc Wissen mett Segel oc Breff emellom paa Pendinge eller anden Forplictelse, hwilcken thennom, som icke tha will holle samme Löffte, nar the ere kommen till theris möndige Alder, skal giffue oc fornöge then anden Partt, effter then Contracts oc Forplictelsis Lydelse, som thennom therom emellom giortt oc beseglett er, efftersom thet er Sedwonne udi andre fremmede oc omliggendis Lannde. hoda bad nobod yells 24. Om Sedegaarde. Item schall Sedegaarde eblantt Adellen, som till Arff falder effter thenne Dagh, bliffue paa Swerdtsiden oc hoss Bröderne, mett Ugedagis Mendt oc thett neste omliggendis Godtz, saawiitt som Godtzet oc Arffuen, som fallen er, kandt tolle, oc Bröderne skulle giöre Söstrene oc Swogerne Föllest mett andet Jordegodtz oc Pendinge, effter Samfrenders Tycke, oc saa skal hollis alletide udi allt Arff, som fal-
