232
dom, tha forfölges then therfor med Rann eller anden Dele.. Skeer thet oc saa, at then, ther Gaarden besidder, forhugger eller lader forhugge samme Gaardtz Skouffue till Uplict, eller oc forkommer nogenn aff Eyendommen, som ther tilliggendis ere, oc icke holder Gaarden ved Mact, tha skal Lensmanden haffue Mact met andre Medarffuinge, at sette ther en anden paa igen aff Mettarffuingene, som wil oc kandt frede Skouffuene oc kandt holle Gaarden oc Eyendommen widt Mact oc rede ther fult aff til Kronen oc hans Medarffuinge Fylleste, som hannem bör at göre, som forscreffuit staar. 33. Om Kirckeiordt, som er giffuen til Kircken. Item the Jorde, som ere giffne fra Böndergaarde oc til Kircken, skulle the Bönder, fra hues Gaarde samme Jorde giffuen er, nyde oc beholle for then Skyldt oc Langilde, ther pleyer aff at gange aff gammel Tidt, dog skulle the vere plictige, Barn efter Barn, at feste samme Jorde aff Konningens Lensmandt paa Kirckens Vegne, for en skellige Feste, for en Kendelse Skyldt, oc huem therudoffuer haffuer taget nogen Jorde eller Eyendom fran Kircken emodt Dom oc Rettergang, tha skulle Lensmendene winde samme Jorde till Kirckenn igenn mett Dom oc Rettergangh, oc thennom, som nogit saa taget haffue, böde therfor effter Lougen. 34. Om Geldtsag til Herretzting oc Lantzting. Item bliffuer nogen for Geldtsag fordeltt til Herritzting, (eller Lantzting*), eller Bircketing, oc vil icke betale sin Geldt, tha scal Herritzfogden, udi huilket Herret thet er, med tuo eller fiire Mendt af samme Herret indride udi samme Mandtz Gaard oo Huss, eller andenstetz, huor hans Gotz findis ther udi Herredet, oc ther udtwordere then Fylleste for sin Gieldt oc Faltzmaal, som deler paa hannom, oc ey haffue forbrot nogit thermed, huerken Heruerck, Hussfred, eller Gaardtfred. Findis oc then, som fordelt er, at haffue forfört sit Godtz udi et andet Herret eller Kiöbsted, saa at hand ey haffuer at gelde i thet Herret eller Birch, ther hand er fordelt udi, tha skal Fogeden thersammestedz udi lige Maade vere forplictet at
- ) De Ord: eller Lantzting mangle i Originalen.
