258
affsigis til Herritzting, Lanndtsting, Bircketing, oc udi Kiöbstederne eller andersteds, giffues retteligen oc klarligen beskreffuenn, mett begge Partternis Bewisning, saa mand nock kunde bliffue berettet aff samme skrifftelige Domme, hwor Sagen seg forlobenn er, nar then kommer indt for Konningen oc Raadet. Kommer oc nogenn indt for Konningen mett nogenn Sag, paa huilcke the haffue icke bode Herritztings Dom oc Landstings Dom mett thennom, tha reigse the till forgieffs. Udi lige Mode skall holdis til Bircketing, Byting, oc paa Raadhusse udi Kiöbstederne. Item steffner oc nogen Sandemend, Neffning, Rebsmend, eller nogen Dommere, oc the bliffue funden qwitt, tha skall then thennom steffner, were plictig egenn att giffue thennom theris Tering, somm the haffue giort paa Weigenn fremm oc tillbage, till theris egit egenn. 9. Om urettferdige Domme. Hwor nogen Dommere giffuer nogenn uretferdig Domm udt, oc thett skier fore att hand icke er rett underwist udi Sagenn, eller oc att Sagen er hannom wrangt forefördt, eller oc handt haffuer thet giort aff Wanwittighed, tha skal hand egenn giffue then, Sagen er anrörendis, hwes bewiselig Skade, Kost oc Teringe, hand therpaa giortt oc lidett haffuer. Kand thett oc findis oc bewisis, att Dommeren haffuer tagitt Gunst, Gaffue, Wildth eller Frendskab, fore Retten, eller oc Sagen findis saa klar, at hun icke kand regnis fore Wanwittighed eller wrang Underwissning, tha skal then therfor affsettis, oc ey sidde mere udi Dommere Sted, oc böde emod Bonnden Skaden egenn oc Konningen siden hwes egenn offuerbliffuer aff hans. Boeslodt. 10. Hwilcken som giör Dommeren Uliud paa Tingh. Hwilcken som findis enthen paa Tinge eller for Dom, oc giör Fogeden eller Dommeren Ulydth mett Raaben, Buldren eller Bangen, eller oc bander eller giffuer Dommeren eller sinn Gienpart nogen Skiendtzs- oc Ubequems-Ord, naar the sidde Dom, oc er Dommeren eller Fogeden ulydige for, icke wille giffue Platz oc Rom
