262
17. Alle ere felde, som wiende effter then Mand, ther icke Wiende maa bere. Item, winder nogen Mand paa Tinge udi Loug, eller udi Tinngswinde, ther laugsögt er, eller udi andre Mode feldth er til sine III Marck, wiender hand först, tha ere the alle feldthe, ther hannom wiennder effter, endog hand wiender Sandi. gen; men wiender hand sidst, tha felder hand ey uden seg selleff. Item 18. Udeiske Mand maa ingen Mand wiende til Skade. tem skal ey helder nogen udeisk Mendiske, eller nogre anndre, som forwundene ere for nogen uerlig Sag, Tiuffwe, Forredere, Troldkarle, eller Troldquinner, staa til troende, enten udi Windisbyrd, eller udi andre Mode, ehuad the wille sige eller winde paa nogen. 19. Ingen skal pinelig forhöris före ennd hand er dömt. Item skal ingenn pinelig forhöris, uden then er tilforne lougligen forwunden til Döde for nogen Ugerning. 20. For huad Sag Loug maa giffuis. Skal ingen findis til Loug for nogen Mommesag, meden siger nogen Mand anden noget til udi Kroehus, Möllehus, Smedehus, eller andersteds udi slig Forsambling, tha maa then, ther sigtet er, steffne then anden til Tinge for slig Snack oc Saffn; wil then tha thet icke bestaa, oc ey er beuiseligt, eller siger seg at wide ther ingen Skiel til, andet end hand haffuer hört löst Folck saa sige, tha skal Fogeden finde hannom louglös hiem egenn. Sigter oc then ene then anden for nogen uerlig Sag til Tinge, for Dom, el. ler udi nogen anden Forsambling, oc thet icke kand beuises hannom offuer, tha deelis then, thet sagt haffner, therfor som en Lögnere.
