270
att mue bruge theris Fordeel ther at salte. Skal thet oc were Adelen uforboden oc frit fore, at kiöbe oc selgie saa mange Öxene at staalde, som huer kand staalde paa sit egit Foder, eller hand kand lade fore hos sine egne Tienere, som ere plictige at holde Foernöd, dog thermet Kongens oc Kronens Told uforkrencket. 33. Om Landekiöb. Item skulle icke helder Prelater, Prouister, Prester, Embitzmend, Lensmend, Husfogeder, Ridefogeder, Skriffuere, eller Bönder paa Landet, Pebersuenne, eller oc Bissekremmere, bruge nogen Kiöbmandskab paa Böigdenn oe udi Landzbyerne til Forprang; dog skal ingen, som boer paa Landet oc plöyer oc saaer, were forboden, at kiöbe sit Sædekorn eller hues andet, hand Behoff haffuer til sit Huses Ophold. 34. Ingen Bonde skal trengis til aff sin Hosbonde at selgie sine Ware. Skal hereffter huer Bonde were frit oc obet fore, at mue ubehindrit selge sine Ware, thet were Korn, Smör, Honning, Öxene, Heste, Fisk, oc alle andre Ware, hues hand haffuer, oc icke forbiudis aff Konningen, Embitzmend, Raad, Adel, om the end arffueligen under thennom besiddendis ere, oc skal theroffuer ingen Prelater, Ridder, Riddermendsmendt, twinge eller trenge nogen Bonde eller kaste hannom therfor nogen Uhylde paa, eller therfor beskatte hannom; meden will nogen Riddermandsmand kiöbe noget aff hans Bonde, tha skal hand haffue thet udi hans Minde oc met hans Wilge, ligesom hand kiöbte thet aff en Fremmet. Item skal oc were forboden offuer thet ganske Rige alle Prelater, Adell, Fogeder, Bönder paa Landet, oc alle Bissekremmere, att bruge nogen Kiöbmandskab paa Böigden oc udi Landsbyerne mett Alne, Maade eller Wegtt, medenn hwilcken paa Landet nogit saadant Behoff haffuer, tha skulle the thet kiöbe udi Kiöbstederne aff wore oc Kronens Borgere. Oc skal hwer Riddersmandsmand were friit oc uforboditt, att giöre seg sit egit Godts saa nyttigt som hand kand, oc selgie thet hwem hannd will; dog skall
