273
Arff, tha skifftis Arff som för er rört, dog skifftis Broder thwo Parter till, oc Söster Fölleste udi Jordegods oc Pendinge for Bygningen, for hindes tredie Part, som för er rört. 40. En Arffwing oc icke fleere skall besidde itt Bondegods. Skall therom saa holdis, att hwilcken Selffeigerbonde, som besidder nogen Bondegaard, then skall bruge alle Gaardsens Eye, baade udi Skouff oc Marck, oc ingen aff the andre Metarffwinge skall bruge noget aff Gaardsens Tilliggelse, meden skulle annamme Fylleste aff then, som Gaarden besidder, hwes then kand ythermere taale offuer Konninglig Tynge, effter Lensmandens oc Samfrenders Tycke. Fordrister seg nogen aff Mettarffwinge heremod att bruge nogen aff Gaard- Skeer thet ocsens Eyendom, tha forfölgis therfor mett Ran eller andenn Dele. saa, at then, ther Gaarden besidder, forhugger eller forhugge lader samme Gaards Skouffue till Upligt, eller oc forkommer nogenn aff Eyendommen, som ther tillliggendis er, oc icke holder Gaarden wedt Magtt, tha skal Leensmanden haffue Magt mett Samfrender, at sette ther en anden paa egen aff Metarffwingene, som wil oc kand frede Skouffwen, oc kand hollde Gaarden oc Eyendommen wedt Magtt oc rede ther fuldt aff till Kronen, oc hans Metarffwinge Fölleste, som hannom bör at giöre, som forskreffuit staar. 41. Jord, som er giffuen frann Bondegods oc til Kircken, skal egen komme for Leye. Item the Jorde, som er giffuen fran Bondegaarde oc till Kircken, skulle the Bönder, fran hwes Gaarde samme Jorde giffne ere, nyde oc beholde for then Skyld oc Landgilde, ther pleyer aff att gange aff gambel Tidt; dog skulle the were pligtige, Arffwinge effter anden, at feste samme Jord aff Konningens Leensmand paa Kirckens Wegne, fore en skiellig Feste, naar then döer, som samme Jord fest haffwer, for en Kendelse Skyld; oc hwem therudoffuer haffuer tagit nogen Jord eller Eyendom frann Kircken emod Dom oc Rettergang, tha skulle Leensmendene winde samme Jord till Kircken mett Dom oc Rettergang, oc then, som nogitt saa tagit haffuer, böde therfor effter Lougen. 35
